Watch Medier

Russisk firma er klar med Lego-erstatning

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der stod for driften af Legos butikker i Rusland, før Lego trak sig ud, fortsætter med at sælge Lego-produkter i nyt navn.

Legos produkter sælges stadig i Rusland via samme virksomhed, der indtil Legos stop for salg i Rusland stod for driften. | Foto: Justin Sullivan/AFP

Bare fordi Lego har trukket sig ud af Rusland efter landets krig i Ukraine, betyder det ikke nødvendigvis, at russerne ikke vil kunne købe Lego længere.

Den russiske virksomhed Inventive Retail Group, der indtil Legos beslutning om at trække sig ud af Rusland stod for driften af Legos butikker, åbner nemlig en række butikker i Lego-butikkernes lokaler, skriver Børsen, der citerer det russiske nyhedsbureau Tass.

De 65 butikker, der fordeles i 20 russiske butikker, samt webshop kommer til at bære navnet Mir Kubikov (Klodsernes Verden), og planen er at parallelimportere Lego fra forhandlere i lande, der ikke har boykottet Rusland, og dermed anskaffe sig Lego-produkterne ad alternative kanaler.

Den første butik er allerede åbnet, mens resten af butikkerne forventes at stå klar i slutningen af oktober. Lego lægger over for Børsen afstand til den nye russiske Lego-erstatning.

“Legokoncernen er ikke længere affilieret med Inventive Retail Group i Rusland efter at have afsluttet et partnerskab i juli. Vi har ikke sendt produkter til Rusland siden marts 2022 og understøtter eller faciliterer ikke salg af Lego-produkter til Rusland,” skriver Lego til avisen og uddyber, at Lego øger synlighed og kontrol af enhver videresalgsaktivitet.

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs