Risikerer seks års fængsel: Swedbanks danske eks-topchef tavs før retsmøde

Tirsdag begyndte en retssag mod Swedbanks tidligere topchef Birgitte Bonnesen, der er anklaget for svindel.
Birgitte Bonnesen, der er anklaget for svindel i Swedbank, var i retten i dag, tirsdag. | Foto: 10080 Fredrik Sandberg/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
Birgitte Bonnesen, der er anklaget for svindel i Swedbank, var i retten i dag, tirsdag. | Foto: 10080 Fredrik Sandberg/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
AF RITZAU

En fåmælt Birgitte Bonnesen mødte tirsdag op i Stockholms tingsrätt, der svarer til en dansk byret, for at forsvare sig mod den svenske anklagemyndighed, der vil have den tidligere topchef fængslet for hendes rolle i Swedbanks hvidvasksag.

På vej ind til det første retsmøde i sagen havde Bonnesen ifølge det svenske nyhedsbureau TT ikke meget at dele med de fremmødte journalister:

”Per taler for mig,” sagde hun på vej ind med henvisning til sin advokat Per E. Samuelson ifølge TT.

Birgitte Bonnesen er anklaget for grov svindel og sekundært grov markedsmanipulation med store tab for aktionærerne i Swedbank til følge.

Swedbank er en af Sveriges største banker. Den kom i søgelyset i 2019, da den svenske tv-station SVT kunne fortælle, at Swedbanks estiske filial var indblandet i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial.

Samme år blev Birgitte Bonnesen fyret fra sin stilling som topchef, som hun havde haft siden 2016. Hun havde været ansat i banken siden 1987.

Siden blev der også rejst en straffesag mod hende af de svenske myndigheder.

Ifølge anklageskriftet skal hun forsætligt eller groft uagtsomt have givet vildledende oplysninger om bankens foranstaltninger for at forebygge hvidvask i den estiske afdeling.

Strafferammen er mellem seks måneder og seks års fængsel.

Birgitte Bonnesen nægter sig skyldig, og hendes advokat fortalte tirsdag ifølge TT, at hun bestrider anklagemyndighedens udlægning af forløbet.

”Hun er efter min opfattelse helt uskyldig. Det, hun sagde til medier og investorer, var sandt,” siger Per E. Samuelson til TT.

Tirsdag var den først af 21 retsdage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også