Ewii dropper mulighed for lynskift efter to uger

Efter 14 dage med dag-til-dag ændring af abonnementer har Ewii droppet muligheden for kunderne. Nu hedder skiftemuligheden igen 30 dages varsel efter løbende måned.
Ewiis adm. direktør, Lars Bonderup Bjørn. | Foto: Lasse Hyldager Fotografi / EWII
Ewiis adm. direktør, Lars Bonderup Bjørn. | Foto: Lasse Hyldager Fotografi / EWII

I løbet af 12 dage havde 11.000 elkunder hos energiselskabet Ewii i Kolding valgt at bytte deres faste kvartalsregning på el ud med en fleksibel kontrakt, hvor elprisen afregnes på timebasis.

De, der nåede det, har indtil videre kostet Ewii 30-40 millioner kroner. Det skønner Ewiis adm. direktør, Lars Bonderup Bjørn, over for Fredericia Dagblad.

”Så når vi har droppet muligheden, er det både fordi, vi ganske enkelt ikke kan håndtere den store mængde af henvendelser, og fordi det koster kassen,” siger Lars Bonderup Bjørn til Fredericia Dagblad.

Situationen opstod, da de nye kvartalspriser for fjerde kvartal blev offentliggjort, og det gik op for Ewiis kunder, at den gennemsnitlige totalpris for de næste tre måneder ville ligge på 7,07 kroner per kWh mod 3,68 kroner før.

Normalt kan en elkontrakt hos Ewii kun opsiges med 30 dages varsel efter den løbende måned, men da de nye kvartalspriser for 4. kvartal kom, valgte Ewii at give kunderne lov til at skifte med det samme. På den måde skulle kunderne have mulighed for selv at holde øje med spotprisen på el og lægge deres forbrug, hvor den er lavest.

Ewii har da også fra begyndelsen med den nye ordning givet udtryk for, at der var tale om en midlertidig ordning. Det blev heller ikke oplyst, hvor længe ordningen skulle vare, men den adm. direktør oplyste, at han ikke havde fået carte blanche til at fortsætte ordningen meget længere.

”Nu skal vi til at se på, hvor meget længere, det her skal køre. Hvis der er rigtigt mange, der også har skiftet i løbet af i går, så kan det være, at vi trækker i bremsen allerede i morgen. Det kan også være, at vi lader det stille og roligt glide ud, og måske har mange kunder også allerede taget aktiv stilling og faktisk valgt at blive på kvartalskontrakt, fordi de har det bedst med det. Det ved vi ikke helt,” sagde han tidligere på måneden til EnergiWatch.

11.000 kunders skift af elaftale vil koste energiselskab over 100 millioner

Kun hver ottende vil udskyde energiregningen

Energiselskab: Vinterhjælpen minder om statsstøttet kviklån

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også