Nordea-topchef: Vi skal gemme ekstra kapital i usikre tider

Nordea er en smule bedre kapitaliseret, end man ville have været i en situation med knap så meget uro.
Der er grund til forsigtighed i en usikker tid, lyder det fra Nordeas koncernchef Frank Vang-Jensen. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Der er grund til forsigtighed i en usikker tid, lyder det fra Nordeas koncernchef Frank Vang-Jensen. | Foto: Gregers Tycho/ERH
AF MARKETWIRE

Nordea har en stærk kapitalposition ved udgangen af tredje kvartal, men sådan skal det være i de usikre tider, som hersker for øjeblikket.

Det siger topchef Frank Vang-Jensen til nyhedsbureauet MarketWire efter offentliggørelsen af Nordeas regnskab torsdag.

Nordea har en kernekapitalprocent på 15,8 - lidt mindre end ved udgangen af andet kvartal, hvor den var 16,6 pct. Reduktionen skyldes aktietilbagekøb.

Af regnskabet fremgår det, at kapitalpositionen er 5 pct.point højere end de lovgivningsmæssige krav.

Topchefen mener, at der er grund til forsigtighed og at banken ikke er mere kapitaliseret, end det er fornuftigt med den nuværende usikkerhed.

”Vi er måske en lille smule ekstra kapitaliseret af, hvad vi normalt ville være, men det er fornuftigt med den usikkerhed, der hersker i samfundet for nuværende,” siger han.

”Det er vigtigt at have stærke og stabile banker, og vi er store, stærke og stabile, og det er vigtigt, at vi forbliver det.”

Han finder det derfor på sin plads, at kapital, likviditet og indtjeningsgenerering er stærk.

”På den måde kan vi blive ved med at supportere samfundet - også nu hvor vi går en mørkere og mere usikker tid i møde.”

Nordea vokser markant og slår analytikeres forventninger

EU-Kommissionen godkender Nordeas køb af Topdanmarks pensionsforretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også