Medie: Venturefonden Nordic Eye arbejder på samlet salg af første fond

Den danske venturefond Nordic Eye med Peter Warnøe i spidsen vil ifølge Inside Business forsøge at sælge hele sin første fond i en samlet handel. Ifølge kommunikationschef undersøges muligheden.
Nordic Eyes stiftende partner, Peter Warnøe (tv.), sammen med bl.a. partner Michael Tandrup | Foto: Nordic Eye / PR
Nordic Eyes stiftende partner, Peter Warnøe (tv.), sammen med bl.a. partner Michael Tandrup | Foto: Nordic Eye / PR

Venturefonden Nordic Eye arbejder ifølge Inside Business på at sælge hele sin første fond, Nordic Eye Fond I, på én gang frem for at skulle vente på, at hvert enkelt selskab bliver opkøbt.

Henrik Bo Larsen, der er kommunikationschef i Nordic Eye, bekræfter over for mediet, at venturefonden er i gang med at undersøge muligheden.

”Vi spejder altid efter de løsninger, som vil være til gavn for vores investorer. Således er et samlet salg af vores Fond I også én blandt en række muligheder,” oplyser han.

Ifølge Inside Business er det særligt virksomhederne Bellabeat, Airhelp, Boatsetter og Blue Ocean Robotics, som skal drive porteføljesalget og sikre et fornuftigt afkast til fondens investorer, selvom det sandsynligvis bliver lavere, end hvis de blev solgt enkeltvis.

Særligt Bellabeat har klaret sig godt, siden Nordic Eye investerede i virksomheden for fire år siden. Peter Warnøe har bl.a. tidligere kaldt Bellabeat ”en vanvittig vækstcase”.

Nordic Eyes første fond blev fuldt investeret i 2019. Siden har Nordic Eye rejst knap 670 mio. kr. i sin anden fond, Nordic Eye Fond II, der lukkede for tilslutning i januar i år, og meldt sig klar til at rejse en tredje fond, hvor målet er at nå op på to mia. kr.

Derudover har Nordic Eye indledt kapitalrejsningen i sin første secondary fond til investeringer i såkaldt brugte ejerandele, der typisk kan købes med en lille rabat.

Tatoveringsplatform klar med redningsforslag

Peter Warnøe og Nordic Eye jagter afkast på ”brugte” ejerandele

Peter Warnøe henter største overskud længe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også