Nordisk Film: Palads-biografen skal fornys – ellers må den lukke
Nordisk Film Biografer har præsenteret tre forslag til, hvordan fremtidens Palads-biograf midt i København kan komme til at se ud. De hidtidige renoveringsforsøg har ikke ført til rentabel drift. Se skitserne her.
AF RITZAU
Nordisk Film Biografer har torsdag præsenteret tre skitseforslag til, hvordan fremtidens Palads-biograf på Axeltorv i København kan komme til at se ud.
Den over 100 år gamle biograf, der ligger ved Vesterport, har tidligere været genstand for voldsom debat.
Tilbage i 1989 gik facaden under professor Poul Gernes’ ledelse fra at være hvid til de mange pangfarver - orange, pink, gul, grøn og blå - som vi kender den dag i dag. Det skabte dengang protester, kritik og overskrifter.
Nu står den ikoniske biograf foran et nyt ansigtsløft.
”Nordisk Film har kæmpet for Palads. Vi har brugt et tocifret millionbeløb på at renovere biografen. Alligevel må vi konstatere, at det ikke rækker. Palads har brug for fornyelse. Ellers kan vi på sigt blive tvunget til helt at lukke biografen,” siger Asger Flygare Bech-Thomsen, der er administrerende direktør i Nordisk Film Biografer.
Det er tegnestuen Cobe, der i samarbejde med Nordisk Film Biografer står bag de tre forslag.
I 2020 udviklede tegnestuen Big forslag til, hvordan fremtidens Palads kunne se ud, men det valgte Nordisk Film Biografer, der ejer bygningen, at droppe.
I maj 2022 inviterede Nordisk Film Biografer så til et dialogmøde, med blandt andet borgere i Københavns Kommune, om hvordan fremtidens Palads skulle se ud.
”Vi er glade for de mange input, vi har fået til udviklingen af fremtidens Palads, og er stolte af de tre forslag, vi nu lægger frem.”
”Både vores gæster og københavnerne har haft mange forskellige ønsker til fremtidens Palads,” siger Asger Flygare Bech-Thomsen.
De tre nye forslag har hver fået deres eget navn.
”Klassisk Palads”, ”Moderne Palads” og ”Grønt Palads” er navnene på de tre forslag.
Torsdag aften holder Nordisk Film Biografer et nyt åbent borgermøde i Palads, hvor borgere kan komme med deres holdning til skitserne, og det er muligt at komme med konkrete input
Herefter vil Nordisk Film Biografer lægge en sidste hånd på skitseforslagene, før de fremlægges for Københavns Kommune i en startredegørelse, der skal danne grundlag for den endelige lokalplan for fremtidens Palads.
Selv om der er taget et stort skridt med frasalg og lukninger af 54 butikker, kan der blive behov for flere besparelser i Coop siger topchefen. ”Der er brug for klarhed”.
Flere kommuner afventer redegørelser fra Horten og har lukket for nye opgaver til advokatfirmaet i mellemtiden, mens andre ikke har set anledning til ændringer som følge af ”Den sorte svane”.
Færgerederiets driftsresultat endte dog lavere end forventet ved indgangen til 2023 – ikke mindst som følge af fortsat høje priser på brændstof og strøm
Efter sin sygemelding vender Jim Hagemann Snabe ikke tilbage til formandsposten i den svenske batteriproducent Northvolt. Han er fortsat formand for tyske Siemens.
Coop forventer at have en ny kædedirektør for Kvickly og Superbrugsen på plads ”inden for den nærmeste fremtid,” oplyser koncernen efter ændringer i topledelsen.