Producent af møbelklassikere fyrer 140: "Vi har sat alt på pause og skåret ind til benet"

Møbelproducenten Carl Hansen & Søn, der står bag flere danske designklassikere, afskediger omkring 140 ansatte efter nedgang i salget og stigende omkostninger, skriver Fyens Stiftsidende.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Efter en længere periode, hvor salget er gået tilbage, tager det fynske møbelfirma Carl Hansen & Søn konsekvensen af et usikkert marked og skærer forretningen kraftigt til.

Det skriver Fyens Stiftstidende, efter at møbelfirmaet torsdag har afskediget omkring 140 ansatte – både timelønnede og funktionærer.

”Vi har holdt produktionen kørende uændret på trods af det vigende salg, men nu er vores lagre fyldt helt op, så nu bliver vi nødt til at gribe ind. Det største problem er, at vi ikke kan se lys for enden af tunnelen,” siger adm. direktør Knud Erik Hansen til avisen.

Han uddyber, at de stigende energipriser og krigen i Ukraine har gjort det svært for Carl Hansen & Søn at lægge budget eller planlægge investeringer, og at selskabet derfor har ”sat alt på pause og skåret ind til benet”.

Rekordresultat sidste år

Det familieejede møbelfirma, der blandt andet producerer danske designklassikere som Y-stolen, kom ud med et rekordgodt regnskab sidste år med en omsætningsstigning på 37 pct. til 966 mio. kr. og et overskud før skat på 176 mio. kr. – mod 2020-resultatet på 93 mio. kr.

Inflation, lavere efterspørgsel og stigende energipriser har imidlertid fået udviklingen til at vende i år for Carl Hansen & Søn. Især det skandinaviske marked er ramt, fortalte Knud Erik Rasmussen i sidste måned.

”Vi er meget hårdt ramt på det skandinaviske marked, hvor vi henter en stor del af vores omsætning,” sagde Knud Erik Hansen til Finans i oktober.

Nedskæringen kommer, kort efter selskabet udvidede med en ny flagskibsbutik i København - den 20. af slagsen i alt og den anden i hovedstaden.

I alt har Carl Hansen & Søn flagskibsbutikker i 14 lande, primært i europæiske storbyer herunder Paris, London og Barcelona - flest ligger i Danmark.

Carl Hansen & Søn åbner 20. flagskibsbutik

Møbelfirma mærker forbrugernes faldende købekraft

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter