GN-formand usikker på genopstilling

Per Wold-Olsen, der er formand for det børsnoterede selskab GN Store Nord, har endnu ikke besluttet sig for, om han vil genopstille, når der næste gang afholdes generalforsamling.
Nordmanden Per Wold-Olsen har endnu ikke afgjort, om han genopstiller som formand for GN Store Nord. | Foto: Mik Eskestad/ERH
Nordmanden Per Wold-Olsen har endnu ikke afgjort, om han genopstiller som formand for GN Store Nord. | Foto: Mik Eskestad/ERH
Af Marketwire

Per Wold-Olsen fortsætter måske ikke som bestyrelsesformand hos GN Store Nord efter selskabets næste generalforsamling, som bliver den første, efter at ejerselskabet i høreapparatkonkurrenten Demant har opkøbt over 10 pct. af aktierne i GN.

Det skriver Børsen.

Per Wold-Olsen har ikke afgjort, om han genopstiller som formand endnu.

”Det har jeg slet ikke tænkt på endnu. Der sker en masse i det eksterne miljø, og det er ikke kun GN Store Nord, der påvirkes, men flere af de andre selskaber, jeg er involveret i. Vi må se, hvordan landet ligger, når vi kommer til januar-februar næste år,” siger han i et interview med avisen.

GN Store Nord, der består af to store divisioner, kæmper for tiden med faldende optimisme fra forbrugerne, afmatning af økonomien generelt og en kæmpe gæld der blev optaget ved headset-divisionens køb af producenten af gamingudstyr Steelseries for 8 mia. kr.

Efter købet blev Steelseries vurderet til en fjerdedel af prisen.

”Havde vi set dengang, at der kom krig i Ukraine, at makroøkonomien blev, som den er nu, og havde vi set, at forbrugertilliden blev, som den er nu, så havde vi sandsynligvis ikke købt det på det tidspunkt til den pris,” siger Per Wold-Olsen.

Han mener, at GN står stærkt, da både høreapparatdivisionen GN Hearing, headset-forretningen Audio Enterprise og Steelseries vinder markedsandele.

Målet for 2023 er at sikre positive pengestrømme, så der kan afdrages på den store gæld.

GN-formand: Positivt med ny storinvestor

Er Demant-koncernen i gang med et fjendtligt indtog i konkurrenten GN? Tre scenarier er i spil

GN-formand afviser at kunne blokere for fusion

GN Audio skifter topchef

Afgående GN Audio-topchef: Vores forventninger til Steelseries er intakte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også