Watch Medier

Novo Nordisk investerer over 5 milliarder i Bagsværd

Medicinalkoncernen Novo Nordisk vil poste milliarder i at udvide sine produktionsfaciliteter i Bagsværd ved København. Det vil føre til omkring 160 nye arbejdspladser.

Novo Nordisk investerer stort i Bagsværd-anlægget. | Foto: Stine Tidsvilde

Novo Nordisk planlægger at investere 5,4 mia. kr. i at udvide sine eksisterende faciliteter i Bagsværd og opføre et nyt anlæg placeret i forlængelse af de eksisterende faciliteter, skriver selskabet i en meddelelse.

Investeringen skal styrke Novo Nordisks kapacitet inden for forskning og udvikling og kliniske studier. Udvidelsen vil give kapacitet til at udvikle Novo Nordisks fremtidige orale og injicerbare produktportefølje, skriver selskabet.

“Investeringen i at udvide vores kliniske API-kapacitet i Bagsværd er et vigtigt skridt for at sikre den fortsatte udvikling af vores udviklingspipeline. En udvidelse af vores API-kapacitet inden for R&D vil være en nøglefaktor i at bringe ny innovation til markedet og imødekomme den fremtidige efterspørgsel fra vores patienter”, siger Jesper Bøving, senior vice president, CMC Development, Novo Nordisk.

Projektet forventes afsluttet i 2024 og vil skabe omkring 160 nye arbejdspladser, oplyser Novo Nordisk.

Mere fra Watch Medier

Saxo Bank dropper børsplaner

Planer om at børsnotere Saxo Bank via en tom børsskal i Holland er skrinlagt. Banken begrunder det med ”udfordrende markedsforhold”. (Opdateret)

Finansiel uro får biotekselskab til at udskyde børsnotering

Biotekselskabet Resother Pharma har skudt planerne om børsnotering i København i 2022 til hjørne. Ekstraordinær volatilitet og usikkerhed på de finansielle markeder, lyder begrundelsen fra firmaet, der udvikler et nyt middel mod inflammation.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs