Benzinpris er nede på nytårsniveau

Det er formentlig uroen og covid-19-nedlukningerne i Kina, der lige nu presser olieprisen ned, kombineret med forventningen om en recession, der vil reducere den globale efterspørgsel på olie. I Danmark nærmer benzinprisen sig nu 14 kr. pr. liter.
Benzinprisen nærmer sig 14 kr. pr. liter fra et niveau, der kommer helt oppe fra næsten 20 kr. i sommer. | Foto: Lars Krabbe/ERH
Benzinprisen nærmer sig 14 kr. pr. liter fra et niveau, der kommer helt oppe fra næsten 20 kr. i sommer. | Foto: Lars Krabbe/ERH
AF MARKETWIRE

Da krigen i Ukraine brød ud, blev det dyrere at være bilejer og fyre med olie. Men nu er oliepriserne igen tilbage på det niveau, hvor de lå i begyndelsen af året.

Mandag ligger den nordeuropæiske Brent-olie til en pris omkring 81 dollar, svarende til et fald på næsten tre procent i forhold til søndagens kurs.

Det er formentlig uroen og covid-19-nedlukningerne i Kina, der lige nu presser prisen ned, kombineret med forventningen om, at en recession vil reducere efterspørgslen på olie over det meste af verden.

”Det er godt nyt for alle - også dem, der ikke kører i benzinbil. Energipriserne har været et betydende element i den inflation, vi har oplevet, og den effekt vil aftage betragteligt med de nuværende priser,” siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Mens benzinpriserne en overgang i sommer lå tæt op ad 20 kroner for en liter, nærmer de sig nu 14 kroner.

Om trenden varer ved, bliver vi blandt andet klogere på søndag. Her holder en række olieproducerende lande - den såkaldte Opec+-sammenslutning - møde i Wien.

På dagsordenen er som altid spørgsmålet om, hvorvidt man skal hæve eller sænke produktionen og dermed også udbuddet af olie på verdensmarkedet.

”Forventningen er, at der globalt set vil være en faldende efterspørgsel på olie den kommende tid.”

”Det interessante er så, om Opec+-landene sænker udbuddet tilsvarende, eller om man vil reducere endnu mere i forventning om, at man kan holde hånden under prisen på den måde,” siger Per Hansen.

Olieprisen trykkes oven på kinesiske protester


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter