Novozymes og Chr. Hansen fusionerer

En fusion af de to danske C25-selskaber Novozymes og Chr. Hansen skal skabe en stærk international ingredienskoncern. Novozymes’ topchef skal stå i spidsen for selskabet, der på sigt skal have nyt navn og brand. Visionen er at ”vise verden den sande kraft af bioløsninger”, siger Novozymes-topchefen. (Opdateret)
Ester Baiget fra Novozymes skal stå i spidsen for den samlede ingredienskoncern. | Foto: PR / Novozymes
Ester Baiget fra Novozymes skal stå i spidsen for den samlede ingredienskoncern. | Foto: PR / Novozymes
af marketwire og torben salomonsen

De to danske ingrediensvirksomheder Novozymes og Chr. Hansen vil fusionere.

Det meddeler virksomhederne mandag morgen i en børsmeddelelse. Begge selskaber hører til i det danske elite-aktieindeks C25.

Det samlede selskab vil få en årlig omsætning på omkring 3,5 mia. euro, og der ventes årlige salgssynergier fra fusionen på cirka 200 mio. euro.

Hvis fusionen bliver godkendt af aktionærerne, ventes den at være færdiggjort mellem fjerde kvartal af 2023 og første kvartal 2024.

Skal have nyt navn

Efter fusionen vil det samlede selskabet fungere i Novozymes’ navn, men på længere sigt vil de to selskaber udvikle et fælles navn og brand som et kombineret selskabet.

Når selskaberne er samlet, vil nuværende topchef i Novozymes, Ester Baiget, tage rollen som adm. direktør. Samtidig vil finansdirektøren fra Novozymes, Lars Green, fortsætte i rollen, men fremadrettet for hele den nye konstellation.

”Kombinationen af to strategisk komplementære virksomheder med et fælles formål og avancerede kapaciteter vil vise verden den sande kraft af bioløsninger. Dagens meddelelse er fuldt ud i overensstemmelse med Novozymes’ strategi og er endnu et skridt i retning af at frigøre yderligere vækstmuligheder,” udtaler Ester Baiget i meddelelsen.

”Novozymes og Chr. Hansen deler den stærke overbevisning om, at vores kombinerede skala, knowhow, kommercielle styrker og innovationsekspertise vil skabe værdi for vores aktionærer, kunder og samfundet som helhed ved at levere de bæredygtige løsninger, verden har så hårdt brug for,” siger hun.

Novo Holdings, den største aktionær i både Novozymes og Chr. Hansen, har givet støtte til den foreslåede fusion.

Novo Holdings udveksler i den forbindelse sin aktiepost på cirka 22 pct. i Chr. Hansen til et bytteforhold på 1,0227 nye B-aktier i Novozymes for hver enkelt Chr. Hansen-aktie.

Læs mere her:

Storfusion sender Chr. Hansen til vejrs på bekostning af Novozymes

Analytiker om ingrediensnyhed: Storfusion giver god mening

Storbanker har været rådgivere på dansk milliardfusion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter