FIH Partners lukker kontor i New York

Rådgiverselskabet FIH Partners satsede for fire år siden med nyt kontor i New York på at servicere danske klienter inden for handel med vedvarende energiprojekter, men konkurrencen på det nordamerikanske marked har vist sig for hård.
FIH Partners dropper New York. | Foto: Jens Dresling
FIH Partners dropper New York. | Foto: Jens Dresling

Rådgiverhuset FIH Partners har lukket sit kontor i New York, som blev etableret i 2019. Det bekræfter ledende partner Jørgen Overholt Hansen over for Børsen.

”Det nordamerikanske marked for vedvarende energi har vist sig mere kompetitivt for de danske klienter, vi gerne vil servicere i USA, end vi havde regnet med for fire år siden, da vi åbnede kontoret,” siger Jørgen Overholt Hansen.

Ifølge Jørgen Overholt Hansen har FIH Partners fået en god mængde forretning med Copenhagen Infrastructor Partners, CIP, men det har været svært at få rådgivningen ved siden af til at gro. Især fordi det har vist sig sværere for f.eks. danske pensionskasser at konkurrere med de amerikanske investorer, skriver avisen.

De tidligere Dong-medarbejdere, der stiftede investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners, annoncerede i Berlingske for få måneder siden, at de efter kapitalrejsninger til grønne fonde var klar til at rejse penge til nummer 11. CIP har på ti år rejst over 150 mia. kr. til at bygge og investere i havhavvindmølleparker, solceller, energilagring, biomasseanlæg og grønne brintfabrikker over det meste af kloden.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter