3-direktør vil skære mobilnetværk ned fra tre til to

Med to landsdækkende mobilnetværk i stedet for tre kan 5G-dækningen øges i alle afkroge, mener teleselskabet 3’s topchef, Morten Christiansen. Det vil samtidig spare strøm og øge konkurrencen mod fiberselskaberne.
Foto: PR/3
Foto: PR/3

Med tre landsdækkende mobilnetværk er det meste af Danmark bedre dækket ind end de fleste andre lande – også for godt, mener 3’s adm. direktør, Morten Christiansen, skriver Berlingske.

Han peger på, at to landsdækkende netværk er rigeligt til Danmarks størrelse, og 3-topchefen slår derfor på tromme for at sammenlægge to af de tre netværk, hvilket i hans optik samtidig vil øge konkurrencen mod fiberselskaberne. 

En sammenlægning vil frigive midler til at sikre 5G-dækning i alle afkroge af Danmark og ikke mindst give besparelser på strømforbruget og andre omkostninger i forhold til, at 3, TDC samt Telia og Telenors TT-nettet tilsammen har 9000-10.000 maste-sites i dag. 

”Så mange behøver man ikke for at dække Danmark. Det er klart, at der skal være mere end et net, minimum to, men man kunne spare en masse strøm og byggetilladelser og alligevel have et bedre netværk, hvis tre net blev lagt sammen til to,” siger Morten Christiansen, der over for Berlingske fastslår, at han forholder sig konceptuelt til spørgsmålet om sammenlægning af mobilnetværkene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter