Noma lukker i 2024

Noma Lukker sin københavnske restaurant i den form, man kender den i dag. I stedet vil Noma åbne et madlaboratorium, hvor nye retter skal udvikles.
Rene Redzepi vil udvikle frem for producere. | Foto: Jacob Ehrbahn
Rene Redzepi vil udvikle frem for producere. | Foto: Jacob Ehrbahn
RITZAU & SEBASTIAN SCHLÜTER JACOBSEN

2024 bliver det sidste år for den verdensberømte restaurant Noma, som vi kender den. Det fortæller Nomas køkkenchef, René Redzepi, til avisen The New York Times.

I stedet for vil den københavnske restaurant åbne et madlaboratorium, hvor nye retter skal udvikles.

Til The New York Times siger René Redzepi, der er stifter og chefkok på Noma, at beslutningen b.la. skyldes, at det er hårdt for medarbejdere at drive en restaurant på det niveau, som Noma har gjort i en lang årrække. 

”Vi bliver nødt til helt at gentænke industrien. Det er simpelthen for hårdt, og vi bliver nødt til at arbejde på en anden måde.”

Noma har tidligere varslet, at der i fremtiden er store ændringer på vej. Det gjorde restauranten blandt andet i sommeren 2022.

Periodevis har Noma planer om at genåbne restaurantlokalerne for at gøre plads til midlertidige pop-up-koncepter, lyder det videre.

Den danske restaurant har i en længere årrække været anset for at være en af verdens bedste. Det har været medvirkende til, at den i dag har tre stjerner i Michelin-guiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter