Efter klage fra Jyske Bank: Ny realkreditaftale om Totalkredit kan være på vej

Et udkast til en ny aftale mellem Nykredit og 45 banker om formidling af realdkreditlån via Totalkredit er sendt ud til en række finansielle spillere. Der er tale om en såkaldt markedstest, bekræfter Nykredit over for InsideBusiness. 
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Et bud på en ny Totalkredit-aftale er sendt i høring hos flere markedsdeltagere. Det skriver InsideBusiness, der har set indholdet i aftalen, som definerer vilkårene mellem Nykredit og 45 wsamarbejdsbanker om formidling af Totalkredits realkreditlån.

Ifølge InsideBusiness indeholder det udkast, mediet har set, blandt andet mulighed for bankers frivillige udtræden efter seks måneder, mulighed for parallel distribution af realkreditlån samt reduceret provisionsbetaling på allerede formidlede Totalkredit-lån efter udtræden. 

Nykredit bekræfter, at der bliver lavet en markedstest af tilsagnsaftale. 

”Vi har haft en god, grundig og tillidsfuld dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det har resulteret i, at der nu bliver lavet en markedstest af en tilsagnsaftale, som vi ser positivt på, og som vi tror på kan blive en god model, som fortsat sikrer vores helt særlige danske realkreditmodel,” skriver Nykredit i en mail til mediet. 

Jyske Bank har klaget

Baggrunden for sagen er, at Jyske Bank med ordførende direktør Anders Dam i spidsen i juli 2021 klagede til konkurrencemyndighederne over Totalkredit-aftalen, som er de vilkår, der er mellem Nykredit og de 45 banker om formidling af Totalkredits realkreditlån. 

Bankerne modtager i dag omkring halvdelen af den bidragssats, som kunderne indbetaler på deres realkreditlån, i løbende provision, men hvis bankerne skifter til et andet realkreditinstitut eller forlader Totalkredit-samarbejdet, mister de indtægterne, hvilket i praksis gør det meget dyrt at skifte leverandør. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også