Han tabte formandsopgør: Coop har et "kæmpe problem"
Coops ejerstruktur er et ”vanvittigt farligt system”, siger erhvervsmanden Lars Fournais, der i 2018 tabte formandsopgøret i koncernen til Lasse Bolander, til Berlingske.
Det overrasker ikke erhvervsmanden Lars Fournais, der i dag er formand for AGF og tidligere har været direktør i Grundfos, Saint-Gobain Denmark og Brødrene Dahl, at dagligvarekoncernen Coop har været nødt til at skære til.
Det siger Lars Fournais, der i 2018 tabte formandsopgøret i Coop til den siddende formand, Lasse Bolander til Berlingske.
Når han ikke er overrasket, skyldes det bl.a. at Coop ifølge ham igennem mange år har været dårligt indtjenende. Han konkluderer at Coops udfordringer primært skyldes en uholdbar ejerstruktur.
”Coop har 1,9 millioner medlemmer, som i princippet ikke har nogen økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ingen ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til nogle aktionærer. Det er et kæmpe problem,” siger Lars Fournais til Berlingske.
”Det er et vanvittigt farligt system, og derfor har kooperative virksomheder ikke en fremtid,” fortsætter han.
Han kalder samtidig Coops Landsråd, der er det øverste organ, for dybt uprofessionelt, og kritiserer koncernens system for at være meget politisk, hvorfor fokus på kerneforretningen bliver mindre. Han mener dog, at topchef Kræn Østergaard har gjort det rette ved at nedlægge Irma.
Kunne dette være relevant for andre i dit netværk? Så del artiklen på LinkedIn
Coops topchef afviser, at frasalg af en stribe ejendomme for 1 mia. kr. er et krisetegn. Koncernen har nu skaffet i alt 4 mia. kr. til at rulle strategien ”Fremtidens Coop” ud.
Den danske kabelproducent NKT er blevet valgt af Ørsted til at stå for levering af on- og offshore højspændingskabler til det store havmølleprojekt Hornsea 3.