Ecco udsat for hærværk på årsdag for russisk invasion

Skoproducenten Ecco, der er blevet kritiseret for fortsat at sælge sko i Rusland, blev fredag ramt af hærværk.
Foto: Pr / Ecco
Foto: Pr / Ecco
Ritzau

Den danske skoproducent Ecco har været udsat for hærværk ved virksomhedens kontor i udkanten af Tønder. Under Eccos logo på en stor sten er der malet et hvidt ”Z” med graffiti, skriver Avisen Danmark. Bogstavet er blevet et symbol på Ruslands invasion af Ukraine.

Ecco har tidligere forklaret, at den har valgt at beholde aktiviteterne på det russiske marked af hensyn til virksomhedens 1800 ansatte og deres familier. Ellers ville de ende på gaden, lød det.

Hærværket er sket natten til fredag, der er årsdagen for den russiske invasion af Ukraine.

Ifølge Avisen Danmark var stenen først pakket ind i plastik med farver, der relaterer til det ukrainske flag. Under plastikken gemte graffitien med bogstavet, der prydede flere sider, sig. Billeder fra avisen viser, at stenen er ved at blive vasket ren. Det vides ikke, hvem der står bag hærværket.

Det er ikke første gang, at Ecco er udsat for hærværk for sine valg i forhold til Rusland. I august sidste år blev indgangspartiet til en Ecco-butik i København overhældt med rød maling.

I Danmark har flere forhandlere valgt at droppe samarbejdet med Ecco på grund af firmaets fortsatte tilstedeværelse i Rusland, blandt andet Magasin og kæden Euro Sko har besluttet at tage Ecco-sko af hylderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også