Novozymes-topchef: To selskaber med samme mål gør fusion vellykket

Enzymproducenten Novozymes har en strategi om at forløse det fulde potentiale af bioløsninger, lyder det fra den adm. direktør i lyset af den planlagte fusion med en anden stor dansk ingredienskoncern.
Amd. direktør Ester Baiget, Novozymes. | Foto: Novozymes/pr
Amd. direktør Ester Baiget, Novozymes. | Foto: Novozymes/pr
Af Marketwire

Efter alt at dømme får Danmark i løbet af i år eller i starten af 2024 en markant global spiller på markedet for enzymer og mikrober. Det sker, når Novozymes’ køb af Chr. Hansen har været gennem alle processer - lige fra aktionærernes ”ja” til myndighedernes godkendelse.

Det var på ophav fra Novozymes, at de to fandt melodien - og det fælles fodslag blev meldt ud den 12. december sidste år.

”Det var det strategiske rationale, der lå til grund for beslutningen om at kombinere Novozymes og Chr. Hansen,” siger Ester Baiget, topchef i Novozymes, i et interview med MarketWire efter selskabets generalforsamling torsdag.

På generalforsamlingen blev fusionen ligeledes berørt - men det er først på en ekstraordinær generalforsamling i løbet af første halvår 2023, at der for alvor åbnes op for posen. Men allerede nu siger Ester Baiget, at der er flere ingredienser, der har været grundlag for sammenlægningen:

”Novozymes har en strategi om at forløse det fulde potentiale af bioløsninger, og her har vi to selskaber, der har de samme mål, og som passer godt sammen – vi er verdensførende inden for enzymer, og de er verdensførende inden for mikroorganismer. Vi komplementerer hinanden, er begge på det globale marked, og vi er begge stolte over at være med til at gøre verden til et bedre sted via biologi, videnskab og teknologi. Så kombinationen med Chr. Hansen bidrager til vores strategi,” siger hun.

Begge selskaber har rod i Danmark - Novozymes udspringer af Novo-familien, mens Chr. Hansen er en dansk virksomhed med snart 150 år på bagen.

”Det er to stærke, danske selskaber med stærkt komplementære kulturer, og det gør mig endnu mere sikker på, at kombinationen vil lykkes,” påpeger topchefen.

Nyt selskab - nyt navn

Det er meldt ud, at både Novozymes-navnet samt Chr. Hansen kommer til at være fortid, når det gælder koncernnavnet. Og navneskiften kommer af især en årsag.

”Vi skifter navn, fordi vi vil skabe et nyt selskab, hvor alle medarbejdere føler sig hjemme. Vi kommer til at etablere et team af dygtige folk, der skal finde et nyt, fælles navn, og begge virksomheder vil blive inddraget i processen,” siger Ester Baiget.

Det bliver Novozymes-tochefen, der kommer til at være den gennemgående figur i den nye virksomhed, som hun kommer til at stå i spidsen for sammen med sin finansdirektør Lars Green. Ester Baiget har spanske rødder - og den nye formand for Novozymes, Cees De Jong, har hollandske.

At det bliver to udlændinge, der kommer til at stå i spidsen for det danske selskab, mener Ester Baiget ikke er noget problem:

”Jeg leder Novozymes, og jeg bor i Danmark. Jeg tror ikke, man behøver et dansk pas for at lede en virksomhed i Danmark. Vi er et globalt selskab med ansatte i USA, i Danmark, i Asien – ja, over hele verden,” siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også