I en tiårig periode fra 1994 til 2004 var Novo Nordisk i fusionsforhandlinger med flere forskellige selskaber, som kulminerede i 2004, hvor Novo Nordisk var tæt på at fusionere med det schweiziske farmaselskab Serono og flytte hovedkvarteret til Genéve i Schweiz.

Det fremgår af en ny bog, som professor i virksomhedshistorie på CBS Kurt Jacobsen har skrevet, og som udkommer den 14. marts i anledningen af Novo Nordisks 100-års jubilæum i år, skriver både Berlingske og Børsen. 

Både daværende topchef Lars Rebien Sørensen og daværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, vurderede, at det var nødvendigt for Novo Nordisk at blive større i en tid i en tid, hvor selskabet oplevede manglende fremskridt i sin pipeline af nye produkter og var presset i den internationale konkurrence.

“Vi troede jo måske, Mads og jeg og direktionen og bestyrelsen, at man også kunne se det lidt mere offensivt – at det kunne være nødvendigt i en omverden, hvor konkurrenterne blev større og større – hvor selskabet havde udfordringer på sine kerneområder – at det for at udvikle selskabet internationalt kunne være nødvendigt at blive større,” siger Lars Rebien Sørensen, der i dag er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, til Børsen.

Novo Nordisk Fonden endte dog med at spænde ben for ambitionen, fordi prognosen for væksten i driftsoverskuddet ved en fusion var den samme, som hvis Novo Nordisk fortsatte alene.