Maersk åbner første fragtrute til Ukraine siden krigens begyndelse

Maersk-datterselskabet Sealand vil en gang ugentligt sende et skib til den ukrainske havneby Reni. 

Efter at have indstillet al søfragt til Ukraine i mere end et år åbner Maersk nu en ny rute til det krigsramte land. 

”Logistikoperationer i og omkring landet er fortsat udfordrende, men vi er glade for at kunne informere dig om, at Sealand nu er i stand til at tilbyde direkte bookinger til Ukraine fra hele verden,” lyder det i en meddelelse. 

Ruten går til den ukrainske havneby Reni nær Odesa via den rumænske havn Constanta i Sortehavet. Containerskibe vil være omkring halvandet døgn undervejs mellem de to havne.

Afskibere, der ønsker at reservere plads på den ugentlige sejlads, skal acceptere en klausul på grund af den risiko, der er ved at færdes i Ukraine. 

Klausulen indebærer bl.a., at Maersk og Sealand ikke kan blive stillet til ansvar for eventuelle tab eller beskadigelse af containere og gods i forbindelse med transporten.

Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar sidste år, satte Maersk og flere andre rederier en stopper for skibstransporten til landet. 

I august sidste år blev der dog med støtte fra FN oprettet en såkaldt kornkorridor ud af Ukraine for at etablere en sikker eksportrute for landets landbrugsprodukter.

Det schweiziske containerrederi MSC lancerede sidste forår en jernbanetjeneste, som forbinder Constanta-havnen med Ukraine via byen Ternopil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også