Tican bider fra sig igen – hæver afregningspris over Danish Crowns

For anden gang i marts hæver slagteriet Tican afregningsprisen over for svineleverandørerne mere end konkurrenten Danish Crown.
Tican-slagteriet i Thisted. | Foto: Rasmus Baaner
Tican-slagteriet i Thisted. | Foto: Rasmus Baaner

Kampen om griseproducenternes gunst synes at fortsætte, efter slagteriet Tican igen øger noteringen mere end ærkerivalen Danish Crown.

Således hæver den tyskejede slagterikoncern Tican noteringen med 40 øre, så landmændene får 13,20 kr. for 1 kg grisekød. Til sammenligning er Danish Crowns notering for den kommende uge 13 kr.

For to uger siden spærrede sektoren øjnene op, da den konstituerede adm. direktør Steen Sønnichsen hævede Ticans notering med 40 øre – 20 øre over Danish Crown ligesom nu.

Til AgriWatch udtalte Steen Sønnichsen:

”Aktuelt har vi åbenbart et lidt afvigende billede af markedet. Det er ikke, fordi vi ikke vil betale det samme som Danish Crown. Den her uge er vi bare ikke enige om, hvad markedet er, og så er det kun fair at sætte prisen efter vores vurdering. Det har vi ret til. Vi ser prisen højere og sætter den derfor højere,” sagde han.

Normalt dikterer Danish Crowns notering prisen for hele det danske marked, men denne uskrevne regel brød konkurrenten Tican for to uger siden. Her øgede den Tönnies-ejede slagterikoncern sin notering med 40 øre, mens Danish Crown hævede sin med 20 øre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også