Ny Gyldendal-formand: Svære år har vækket en ny appetit

Der skal skrives et nyt kapitel for Gyldendal, og den seneste turbulente tid for forlagsvirksomheden har givet energi til i stedet at se fremad, fortæller den nytiltrådte formand. 
Gregers Wedell-Wedellsborg overtog i april posten som bestyrelsesformand fra Louisiana-direktøren Poul Erik Tøjner. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix
Gregers Wedell-Wedellsborg overtog i april posten som bestyrelsesformand fra Louisiana-direktøren Poul Erik Tøjner. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Ritzau Scanpix

Gyldendal skal holde fast i strategien om at fokusere på kernen af forretningen, og et udfordrende 2022 har givet forlagsvirksomheden blod på tanden til det nye kapitel. Det fortæller Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg, der tidligere på måneden blev valgt som ny bestyrelsesformand i Gyldendal, i et interview med Berlingske.

Mens Gyldendals årsrapport for 2022 viste et underskud på 60 mio. kr, der kom efter en periode med frasalg af flere forretningsdele og en udskiftning af topchefen, forventer Gyldendal i år at tjene penge – dog ikke store summer – via primært uddannelsesforretningen og forlagsdriften, siger bestyrelsesformanden til avisen. 

“Det, at Gyldendal har været gennem nogle slemme år, har vækket en appetit. I stedet for at bladre i vores 250-årige historie har det vakt en appetit på, at nu skal der skrives et nyt kapitel for Gyldendal,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Han påpeger, at Gyldendals beslutning om at rendyrke sit virke som udgivervirksomhed er afgørende for selskabets kurs i 2023, og at det nu ”handler om at finde væksten og udviklingsmulighederne i at være udgiver på en moderne måde”.

At 2023 bliver et konsolideringens år for Gyldendal med fokus på kerneforretningen, fortalte også forlagshusets adm. direktør, Hanne Salomonsen, i et interview med MediaWatch i februar. 

Gregers Wedell-Wedellsborg overtog posten som bestyrelsesformand fra Louisiana-direktøren Poul Erik Tøjner. Poul Erik Tøjer meddelte, at han ville trække sig fra formandsposten i forlængelse af offentliggørelsen af Gyldendals årsrapport for 2022. Han afviste dog, at beslutningen var relateret til den negative forretningsmæssige udvikling.

Gyldendal skifter ud på flere bestyrelsesposter og får ny formand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter