Forbrugerrådet Tænk vil gøre det gratis at skifte til realkreditinstitut med lavere bidrag

Institutter skal belønnes for at sætte bidragssatserne ned, lyder rationalet bag forslag fra Forbrugerrådet Tænk.
Mads Reinholdt er direktør for Forbrugerrådet Tænk. | Foto: Pr/forbrugerrådet Tænk
Mads Reinholdt er direktør for Forbrugerrådet Tænk. | Foto: Pr/forbrugerrådet Tænk

Realkreditinstitutter skal betale for flytteomkostningerne for kunder, som skulle have lyst til at flytte deres realkreditlån til et andet institut, som har sat bidragssatsen ned, eller hvis instituttet selv hæver bidraget. Det skriver Politiken.

”Intet tyder på, at institutterne af sig selv begynder at konkurrere på bidragssatsen. Der er brug for en mekanisme, der animerer dem til at sænke gebyret eller undlade at hæve det. Hvis kunderne sparer flytteomkostningerne, kommer konkurrencen til at fungere bedre,” siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til Politiken.

Over for mediet peger Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør for Finans Danmark, på det i hendes optik urimelige i, at de tilbageværende kunder skal betale for flytteomkostninger for kunder, der skifter til et andet realkreditinstitut.

Debatten om realkreditinstitutternes bidragssatser fik ny næring i februar. Her præsenterede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en rapport, som bl.a. gik i kødet på institutternes satser for bidrag. Institutterne har forklaret tidligere tiders stigning i bidragssatser med øgede kapitalkrav. Men med flere penge på kistebunden er dét argument ikke længere gangbart, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Rapporten har tiltrukket sig opmærksomhed fra bl.a. erhvervsminister Morten Bødskov (S), der har inviteret sektoren forbi til en snak om kundernes betaling af bidragssatser.

Realkreditinstitutterne selv har over en bred kam afvist, at bidragssatserne er for høje.

”Bidragssatserne er låntagers bidrag til, at vi som realkreditinstitut arbejder for at sikre låntagerne den mest effektive og billige rente. Den gennemsnitlige bidragsbetaling i Totalkredit har desuden været faldende siden 2016. Det skyldes bl.a., at flere boligejere er søgt over i låntyper med fast rente og lavere bidragsbetaling, men også at de danske boligejere effektivt kan konvertere deres boliglån og nedbringe deres restgæld,” lød det bl.a. i en skriftlig kommentar fra Pernille Sindby, adm. direktør for Totalkredit, i marts til FinansWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter