Medie: TDC fandt skjulte mikrofoner i bestyrelseslokale

Under en intern undersøgelse i forbindelse med et udbud af 5G-netværk blev der blandt andet fundet skjulte mikrofoner i et bestyrelseslokale hos TDC. 
TDC fandt skjulte mikrofoner i bestyrelseslokalet, da der skulle vælges leverandør til 5G-netværket, skriver Bloomberg. | Foto: Tdc / Pr
TDC fandt skjulte mikrofoner i bestyrelseslokalet, da der skulle vælges leverandør til 5G-netværket, skriver Bloomberg. | Foto: Tdc / Pr
af NIKOLAJ HARDING

Skjulte mikrofoner i bestyrelseslokalet, droner og forfølgelse af ansatte. 

Disse ting var TDC udsat for, da teleselskabet tilbage i 2019 i et udbud skulle vælge den fremtidige leverandør til virksomhedens 5G-netværk, skriver det amerikanske medie Bloomberg på baggrund af ”omfangsrige” interne dokumenter, som mediet har set, samt interviews med et ”halvt dusin” involverede eller briefede parter i sagen.

Kampen om at blive leverandør af TDC’s 5G-netværk stod mellem kinesiske Huawei og svenske Ericsson – og Ericsson fik i sidste ende kontrakten. 

Alarmklokkerne begyndte ifølge Bloomberg at ringe i TDC, da Huawei pludselig fremsatte et bud på opgaven, der var lavere end selskabets oprindelige bud og lavere end Ericssons.

TDC frygtede, at det pludseligt reviderede bud var et udtryk for, at selskabet var blevet ”kompromitteret”, og at der blev lækket oplysninger til Huawei om modpartens bud, hvorfor selskabet ifølge Bloomberg indledte en intern undersøgelse.

Den interne undersøgelse fandt frem til skjulte mikrofoner i bestyrelseslokalet. Det betød, at TDC flyttede sine operationer i forbindelse med udbuddet til advokatfirmaet Plesner. Samme dag som det skete, blev Plesner ifølge mediet ramt af et større DDoS-angreb.

Hos Plesner observerede man en aften ifølge mediet, at en drone svævede foran et vindue i 15. sals højde, samme sted som TDC havde indkvarteret sig, og hang i 10 minutter foran et lokale, hvor der stod fortrolige oplysninger på en tavle.

Samtidigt oplevede en efterforsker på sagen, at en person tog billeder af vedkommende, da han var ude med nogle venner, og at personen med kameraet skyndte sig væk, da vedkommende blev konfronteret.

Over for mediet afviser Huawei beskyldninger om, at selskabet skulle have noget med alt dette at gøre. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter