Chr. Hansen fjerner synlig støtte til pride

Den børsnoterede danske ingredienskoncern er blevet presset af interessenter til at stoppe offentlig støtte til lgbt+-miljøet i USA.
Adm. direktør i Chr. Hansen, Mauricio Graber, trækker støtten til pride i USA, fordi selskabet er blevet presset af amerikanske interessenter. | Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Adm. direktør i Chr. Hansen, Mauricio Graber, trækker støtten til pride i USA, fordi selskabet er blevet presset af amerikanske interessenter. | Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Chr. Hansen, der er på vej til at fusionere med Novozymes, har efter pres fra amerikanske interessenter besluttet sig for at fjerne al synlig støtte til lgbt+-miljøet, hvilket har vakt vrede blandt medarbejderne.

Det skriver dagbladet Børsen.

Den danske leverandør af ingredienser til fødevarer havde ellers forberedt en tydelig støtte i forbindelse med den globale pride-måned, men mindre end to uger efter et offentligt regnbuefarvet fremstød er det hele væk igen. Og ifølge Børsens oplysninger skyldes det pres fra USA, hvor interessenter ikke er enige i støtten til lgbt+.

”Som topchef og direktionsmedlem er det vores ansvar at sikre, at Chr. Hansens aktiviteter er i overensstemmelse med vores overordnede strategi og forretningsmål. Det betyder, at vi nogle gange tager svære beslutninger som denne, på trods af at vi er bekendte med den smerte, den skaber,” lyder forklaringen i en intern, men lækket besked til medarbejderne fra adm. direktør Mauricio Graber.

Winnie Bügel, vicedirektør i Chr. Hansen med ansvar for compliance og corporate affairs, bekræfter beslutningen og peger på, at virksomheder i USA har oplevet boykot og trusler efter deres offentlige støtte til Pride, og at Chr. Hansens medarbejdere i USA har modtaget trusler. 

Novozymes holder fast i støtte til LGBT-miljøet

Ansatte underskriver protestbrev mod Chr Hansen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter