Kommunerne bag forbrændingsanlægget Norfors i Nordsjælland er tæt på at aflevere et sagsanlæg mod staten med krav om erstatning på 750 mio. kr.

Det fortæller Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors, til CleantechWatch.

”Lige nu er jeg meget i dialog med Bech-Bruun (advokatfirma, red.) og Deloitte (konsulenthus, red.), således, at vi er i gang med at forberede sagen, så vi kan lægge sag an mod staten. Vi er ved at få tilrettelagt, hvad der skal være på plads, inden man kan det, og hvilken dokumentation, vi skal vise,” siger Morten Slotved.

Morten Slotved har siden foråret varslet, at ejerkommunerne bag Norfors ville lægge sag an mod staten, hvis liberaliseringen af affaldssektoren blev gennemført som regeringen havde planer om. Nu er loven vedtaget, og Morten Slotved fortæller, at sagsanlægget bliver afleveret i løbet af tredje kvartal. 

”Det bliver i august-september, håber jeg. Det bliver i det her efterår,” siger Morten Slotved.

I juni vedtog Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre trods voldsomme protester fra branchen den nye affaldslov. Loven medfører markante ændringer i sektoren, herunder at affaldsselskaberne inden udgangen af 2024 skal gøres til selvstændige selskaber, der skal konkurrere om affaldet. 

For affaldsanlæg med stor gæld kan omdannelsen få så voldsomme konsekvenser, at ejer-kommunerne tvinges til at lukke anlægget eller sælge ud billigt, hvilket efterlader kommunerne med en stor gæld. 

Sorteper på 750 mio.

I Norfors’ tilfælde er udsigten, at de fem ejerkommuner, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Allerød og Rudersdal, ender med en sorteper på 750 mio. kr. Og den regning vil Morten Slotved have staten til at dække.

”Staten har bedt os om at opføre det her anlæg, så må de også tage konsekvensen af det, når de ændrer den lovgivning,” siger han.

Normalt skal man have konstateret et tab, før man kan anlægge erstatningssag. Skal Norfors ikke gå konkurs, før I kan lægge sag an?

”Nej, det tror jeg ikke, vi behøver. Vi kan sandsynliggøre, at den 31. december 2024, der vil der være et tab på 750 millioner. Og det er ud fra det, vi skal søge erstatning. Det er det, vi er i dialog med Bech-Bruun om,” siger Morten Slotved.

Energiminister Lars Aagaard vil ikke kommentere udsigten til et sagsanlæg direkte. Men i et skriftligt svar gentager Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et budskab om, at der i den nye plan er afsat 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for den gæld i forbrændingsanlæggene, de kommer til at hænge på.

”Udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Puljen skal medvirke til, at kommuner ikke står tilbage med et tab, som kommunen i sidste ende kan vælte over på borgere og virksomheder via skatteopkrævningen. Såfremt det viser sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen,” skriver ministeriet i en mail til CleantechWatch.

Mens Norfors er klar til at trykke på knappen, kommer der ikke noget sagsanlæg fra affaldsselskabet ARC, der er ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby og bl.a. driver anlægget Amager Bakke.

”Vi er langt i overvejelserne om selskabsgørelse, og hvordan vi kan opfylde de nye betingelser i den lov, der er vedtaget. Det ser på alle måder ud til, at det kan lade sig gøre at selskabsgøre ARC. Vi regner med at kunne stå i en ny konkurrenceudsat fremtid. Så der kommer ikke noget sagsanlæg fra os,” siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i ARC.

Hård kritik

Håbet med liberaliseringen af sektoren er, at anlæg svarende til 30 pct. af sektorens kapacitet går konkurs inden 2030, så overkapaciteten på forbrændingsområdet nedbringes. Dermed forventer forligspartierne, at drivhusgasudledningerne fra sektoren vil falde med 0,6 mio. ton CO2 om året i 2030. 

Planen har dog mødt hård kritik fra Dansk Affaldsforening, KL, Klimarådet, Concito og flere professorer, der alle betragter klimaeffekten som tvivlsom. 

Samtidig anfører kritikerne, at anlæg, der har optaget stor gæld for at investere i mere miljøvenlig affaldsbehandling, bliver hårdt ramt af den nye lovgivning, fordi højere omkostninger til grønnere drift og afdrag på gæld stiller dem dårligere i konkurrencen med ældre, allerede afskrevne anlæg. 

I loven er der mulighed for, at anlæg i nogle tilfælde kan få dispensation fra de nye krav. Og det er også et spor, Norfors vil forfølge.

”I bestyrelsen har vi forholdt os til det og selvfølgelig skal vi søge dispensationer. Vi skal jo gøre alle de ting, der er mulige, for at formindske tabet. Nu skal vi jo reagere i forhold til den nye lov, og der skal vi optimere og sikre, at vi ikke taber borgernes penge,” siger Morten Slotved, der dog slår fast, at en dispensation ikke løser det grundlæggende problem.

”Normalt vil det være i tre år, at man får en dispensation. Og efter tre år har vi en gæld på 680 millioner. Ja ja, så er vi da længere nede, men det er ikke dét, der redder verden,” siger han.