Pandora bliver atter afkrævet kæmpeerstatning af Kasi-Jesper i gammel sag

Ifølge erhvervsmanden Jesper Nielsen har Pandora i en årrække forsøgt at skjule den reelle indtjening i et datterselskab.
Smykkeselskabet Pandoras tyske salgsorganisation blev i sin tid opbygget af Jesper Nielsens selskab, KASI. | Foto: Screeshot/pandora
Smykkeselskabet Pandoras tyske salgsorganisation blev i sin tid opbygget af Jesper Nielsens selskab, KASI. | Foto: Screeshot/pandora
AF MARKETWIRE

Jesper ”Kasi” Nielsen mener at have fundet nye beviser i en gammel sag mod Pandora og kræver endnu et kæmpebeløb af smykkekoncernen, skriver Finans.

Ifølge Jesper Nielsen har Pandora i en årrække bevidst forsøgt at skjule den reelle indtjening i et datterselskab, der afgjorde, hvor mange penge Jesper Nielsen skulle have med sig, da han forlod smykkeselskabet i 2015.

Han har hidtil fået 400 mio. kr., men mener, at Pandora stadig skylder ham formentlig over 2 mia. kr.

”Vi har fundet beviser på, at de bevidst har givet os helt forkerte tal for udviklingen i det selskab, jeg solgte til dem i 2010. Vi har regnet os frem til, at de har snydt mig for 780 mio. kr. plus renter. Samlet mener jeg, de skylder mig over 2 mia. kr.,” siger Jesper Nielsen til Finans.

Jesper Nielsen har præsenteret Pandoras ledelse for oplysningerne og bedt om, at der indledes dialog og findes en løsning. Alternativt vil han genåbne en voldgift, der tidligere har afgivet kendelse i sagen.

Pandora er ikke umiddelbart indstillet på dialog og henviser til den tidligere voldgiftskendelse.

”Sagen blev grundigt undersøgt af voldgiftsretten og KPMG som uafhængig revisor. Hver en sten blev vendt – også Jesper Nielsens gentagne påstande, om at vores indtjening var højere end rapporteret. Konklusionen var, at earn-out beregningen var korrekt, og at Pandora ikke skylder KASI eller Jesper Nielsen noget,” hedder det i en skriftlig kommentar fra selskabet.

En eventuel erstatning vil i givet fald tilfalde konkursboet efter Kasi ApS.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter