Bestseller-milliardær mindsker ejerandel af Normal-kæden

Detailkæden Normal har gang i butiksåbninger i flere lande i Europa, og økonomien er nu så god, at selskabet bag laver ændringer i ejerkredsen. 
Normal rundede i år 500 butikker i alt. | Foto: Charlotte de la Fuente
Normal rundede i år 500 butikker i alt. | Foto: Charlotte de la Fuente

Selskabet bag den danske detailkæde Normal, der vokser hastigt, har nu kastet millioner efter at købe en del af Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens aktier tilbage, skriver erhvervsmediet Finans med henvisning til cvr-registret. 

Som følge af en høj likviditet har ejerselskabet bag Normal, Aktieselskabet af 1.12.2016, nedskrevet selskabskapitalen med 813 mio. kr. 

Det sker for at lave et mere enkelt set-up i ejerkredsen, hvor hovedaktionær Anders Holch Povlsens ejerandel nu lyder på 63 pct. mod tidligere 71 pct. 

”Som et led i en forsimpling af selskabets kapitalstruktur har selskabet valgt at tilbagekøbe og nedsætte A-aktieklassen. Dette har selskabet valgt at gøre nu pga. selskabets gode likviditetsmæssige position(...). Kapitalnedsættelsen påvirker vores andel af antal aktier, da vi havde flest A-aktier,” skriver Lise Kaae, adm. direktør for Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland, i en mail til Finans.

Ud over Anders Holch Povlsens familiekoncern er direktør Torben Mouritsen, Jan Lehrmann og Bo Kristensen en del af ejerkredsen bag Normal.

Kæden, der ud over Danmark er til stede i Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal, rundede i år 500 butikker i alt. Ambitionen er at åbne omkring 200 butikker årligt.

Normal indtager sit ottende marked, Spanien, senere i 2023, hvor målet er at åbne 10 butikker i løbet af tre-fire måneder.

I Danmark har Normal, der åbnede sin første butik for 10 år siden, 122 butikker. Kæden har i år styrket ledelsen med en viceadministrerende direktør i skikkelse af Jesper Due, der har været adm. direktør for supermarkedskæden Løvbjerg de seneste ni år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også