Analytiker: SAS-aktien kan falde mod nulpunktet

”Det ligner et fatamorgana, og vi advarer om en mulig total udvanding, der kan gøre aktierne værdiløse…snart,” siger Sydbank-analytiker om børsudviklingen for SAS-aktien.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Budfristen for SAS’ kapitalrejsningsproces er udløbet, og flyselskabet meddelte tirsdag morgen, at det vil annoncere den eller de vindende budgivere, så snart en evalueringsproces er afsluttet.

Ifølge analysechef Jacob Pedersen fra Sydbank kan virkeligheden dermed snart indhente de ”håbefulde investorer”, der stadig vurderer, at deres aktier samlet set er cirka 2,2 mia. svenske kr. værd på børsen. Først på eftermiddagen var kursen dog dog tirsdag faldet over 9 pct.

”Det ligner et fatamorgana, og vi advarer om en mulig total udvanding, der kan gøre aktierne værdiløse…snart! Selv i absolut bedste fald har vi svært ved at tro på en løsning, hvor de eksisterende aktionærer får mere end en maksimalt en femøre pr. aktie,” skriver Jacob Pedersen i en kommentar.

Medfører afgørelsen en ”total udvanding”, er det ifølge analysechefen forventeligt, at SAS-aktien tager et massivt dyk ”forventeligt mod nulpunktet”.

Fra start har den danske stat været omdrejningspunktet i redningen af SAS. Afhængigt af EU’s konkurrencemyndigheder må den danske stat eje mellem 21,8 til 30 pct.

”Vores hovedscenarie er stadig, at ejerskabet bliver et parløb mellem den danske stat og den amerikanske fond Apollo,” skriver Jacob Pedersen.

Men af EU-retlige grunde må et udenlandsk selskab ikke eje mere end 49,9 pct. af et EU-selskab. Derfor vil der stadig være behov for mere kapital fra andre ejere.

”Wallenberg-fonden ligner en oplagt kandidat og måske også andre nordiske fonde. Det er også muligt, at tidligere långivere får en del af deres tilgodehavende konverteret til aktier. Det er heller ikke umuligt, at et andet flyselskab har lyst til at tage en beskeden ejerandel i SAS, men her og nu finder vi det ikke særlig sandsynligt,” skriver Jacob Pedersen.

Ifølge Jacob Pedersen indikerer SAS’ kommentarer, at der har været stor investorinteresse. Derfor kan der også være andre konstellationer på spil.

SAS har tidligere meddelt, at flyselskabet jagter mindst 9,5 mia. svenske kr. i kapitalrejsningsprocessen, men ifølge Jacob Pedersen kan mindre måske også være tilstrækkeligt.

”SAS’ finanser har udviklet sig bedre end frygtet i det seneste år. Dermed ser det ud som om, at det først beregnede kapitalbehov på 9,5 mia. svenske kr. egentlig er mere end hvad, SAS reelt i den aktuelle situation kan ”nøjes med,” skriver Jacob Pedersen.

Tirsdag morgen offentliggjorde SAS en månedlig finansiel rapportering for august. Den viste, at SAS i august havde et underskud på 638 mio. svenske kr.

”Resultatet er noget svagere, end vi på forhånd havde ventet, men SAS har haft massiv valutamodvind i august fra en betydelig dollarstyrkelse på næsten 4 pct.,” skriver Jacob Pedersen.

SAS går ind i slutspillet om ny ejerkreds

Deadline for nye investorer i SAS er overskredet

SAS fløj med underskud på over 0,5 mia. svenske kr. i august

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også