Ekstra Bladet dropper Tipsbladet

Sportsmediekoncernen Better Collectives opkøb af Tipsbladet får Ekstra Bladet til at opsige samarbejdet om at udgive Tipsbladet om fredagen. I stedet fokuserer Ekstra Bladet på sit eget medie Bold.dk.
Konkurrencen mellem store fodboldmedier skærpes. Ekstra Bladet har købt Bold.dk, og Better Collective har købt Tipsbladet. | Foto: Lars Poulsen
Konkurrencen mellem store fodboldmedier skærpes. Ekstra Bladet har købt Bold.dk, og Better Collective har købt Tipsbladet. | Foto: Lars Poulsen

Ekstra Bladet skal ikke længere stå for at udgive fodboldmagasinet Tipsbladet, når kalenderen skifter til 2024. Det skriver fagbladet Journalisten.

”Vi har været sindssygt glade for vores aftale med Tipsbladet, men da de fik nye ejere, tænkte vi, at tiden var kommet til at prøve noget nyt. Vi vil gerne fokusere vores indsats på Bold.dk, og det er vi i gang med nu,” siger adm. chefredaktør på Ekstra Bladet, Anders Borup Sørensen, med henvisning til, at Tipsbladet netop er blevet opkøbt af mediekoncernen Better Collective.

Beslutningen kommer ikke bag på Allan Olsen, chefredaktør på Tipsbladet, der havde forventet, at Ekstra Bladet ville se ejerskiftet som en trussel mod tabloidavisens fodboldmedie Bold.dk – som Ekstra Bladet selv overtog i foråret – og derfor ville opsige samarbejdet. Til Journalsiten siger han, det er fuldt forståeligt, at Bold.dk-ejeren ikke ønsker at promovere indhold fra konkurrenten.

I slutning af september lød det ellers fra Esben Skou Vinther, der er vice president for Better Collective i Europa, at mediekoncernen havde forventning om, at samarbejdet med Ekstra Bladet ville fortsætte.

Tipsbladet er blandt Danmarks ældste fodboldmagasiner, og selvom mediet for flere år siden blev lanceret i en digital version med hjemmesiden tipsbladet.dk, er det trykte blad fortsat udkommet hver fredag sammen med Ekstra Bladet som led i aftalen mellem parterne, ligesom Tipsbladets digitale artikler også er udgivet på eb.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter