Selv om den nuværende strategi i JP/Politikens Hus egentlig strækker sig frem til 2025, er den øverste ledelse i koncernen og dens forretninger ved at lægge sidste hånd på en ny treårsstrategi for mediehuset og dets dagblade.

Den skal træde i kraft allerede i 2024 og strækker sig frem til 2026, bekræfter koncernens formand, Peter Bartram. Han forklarer, hvad der ligger bag beslutningen, som vil medføre ændringer i mediehusets organisation.

”Vi har fundet anledning til at lave en ny strategi, inden den nuværende løber ud. Det er lidt usædvanligt, men der sker så meget i mediebranchen, at det vil være forkert at vente,” siger han.

Hvornår den nye koncernstrategi bliver meldt ud eksternt, ligger ikke fast endnu, fortæller han. Men forventningen er i begyndelsen af det nye år. Peter Bartram peger på, at især den nye form for generativ AI har accelereret udviklingen i branchen og derfor kræver handling.

”Udviklingen går så stærkt, at vi bliver nødt til at indrette os på den omverden, der er drevet af både ny teknologi og nye muligheder, men også af nye aktører. Jeg tror, at nogle af vores konkurrenter om bare fem år ikke eksisterer eller ikke er kendt i mediebranchen i dag. Der sker så meget, at hvis ikke man forstår det og handler, kan toget køre forbi en.”

Kræfter skal samles

Hovedfokus for det nye strategiarbejde er kerneforretningerne. Det vil sige de tre store avisforretninger: Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. Deres digitale udvikling skal styrkes.

”Det handler om alt fra at forstå og høste data, forstå brugernes adfærd og få indsigt i deres behov. Der skal formentlig laves nye produkter, og i hvert fald skal video og audio styrkes,” siger Peter Bartram og opsummerer, at det overordnet handler om at forbedre brugeroplevelsen.

”Det koster nogle ressourcer og noget opmærksomhed. Samtidig kan vi se, at print falder over tid. På områder er det stadig en god forretning for koncernen. Derfor skal omstillingen ske med respekt og kløgt, så vi ikke hælder noget ud med badevandet, som er godt. Men vi må indstille os på, at fremtiden er digital.”

Arbejdet er som nævnt i sin sidste fase.

Peter Bartram er af hensyn til medarbejderne i JP/Politikens Hus ikke klar til at gå helt i detaljer med, hvad strategien indebærer. Men han tegner de overordnede streger, og en linjer handler om, at JP/Politikens Hus i højere grad skal udnytte sin størrelse.

”Ser du på vores forretninger i dag, har de hver deres udviklings- og datafolk. I en vis udstrækning har de udviklet deres egne platforme og teknologiske løsninger. Det skal gøres bedre, så kræfterne samles,” siger han.

Organisationsændring på vej

Der vil også komme en organisationsændring for at understøtte dette. Koncernen skal arbejde tættere sammen, ressourcerne skal puljes, så JP/Politikens Hus samlet bliver dygtigere med større kapacitet til gavn for forretningerne, lyder rationalet.

”Det handler for det første om, at størrelse og volumen i denne digitale virkelighed har en kvalitet. For det andet betyder det, vi får flere kræfter til at udvikle ting, der så kan deles ud til forretningerne, så de alle har de bedste platforme til eksempelvis at afvikle video eller skabe indsigt.”

”Det er spændende, men jeg tror, det vil udfordre mange i koncernen på alle niveauer. Det gør det typisk, når man ændrer i organisationen og ansvarsfordelingen.”

Bestyrelsesformanden, der overtog posten for snart to år siden, håber dog, at medarbejderne kan se, at ændringerne kommer for at stille forretningerne bedre. Det er nødvendigt at få medarbejderne inddraget og deres idéer på bordet for, at løsningerne bliver bedst mulige, mener han.

”Mit håb er, at medarbejderne i JP/Politikens Hus om et års tid vil føle, at de i højere grad kan komme med idéer, og der er rum for, at man kan prøve noget af. Det behøver ikke være revolutionerende, men små processer i det redaktionelle arbejde eller teknologiske ændringer. Det skal der være mulighed for. Det er et af de steder, det virkelig er en fordel at være stor.”

Det lyder som, at organisationen bag forretningerne – medierne – skal samles mere?

”Det er helt klart, at det redaktionelle bliver der ikke rørt ved. Det er fundamentalt for koncernen, at forretningerne har deres egen redaktionelle frihed og uafhængighed. Men der bruges forskellige platforme i koncernen, og det er ikke dem alle, der er lige gode.”

”Er det ikke ærgerligt, det ikke udnyttes af de andre dele af huset, hvis der et sted er lavet en god platform for lyd? Og tilsvarende for video? Og hvis der er på nogen områder er udviklet noget software, systemer eller en indsigt, så bør vi dele det i højere grad. Vi er på nogle områder konkurrenter, men jeg mener, at de uden for huset er meget større konkurrenter. Vi vinder alle ved, at vi fælles fokuserer på at lave de bedste bagvedliggende løsninger.”

Peter Bartram drager en parallel til bankverdenen, hvor mange banker har en fælles netbankløsning, som deres respektive produkter er baseret på. Motoren kan være den samme, selv om de brugervendte produkter er forskellige og konkurrerer indbyrdes, mener han.

Nødvendigt træk

Han anerkender, at AI-udviklingen går så stærkt, at det er noget nær umuligt til fulde at tage højde for påvirkningen fra teknologien bag f.eks. ChatGPT af medierne. Det gælder både i forhold til, hvilke muligheder og værktøjer der følger med, og hvilke trusler for forretningsmodellen der vil opstå.

”Man kan allerede alt muligt i dag, og man kan helt sikkert mere i morgen og om et halvt år. Men hvis man venter og begynder at arbejde med det for sent, er mit skrækscenarie, at der er nogle virksomheder, som er bygget på den digitale forståelse og udvikling, der vil kunne stjæle indholdet og distribuere det med alt fra audio til video osv. Vi bliver nødt at være der også, selv om det ikke er et arbejde, vi bliver færdige med. Der kommer ikke til at være et færdigt produkt,” siger han.

Formanden kalder det en form for rettidig omhu at forsøge at indtænke AI i forretningernes strategi for de kommende år.

”Det er blevet mere og mere tydeligt den seneste tid, at det er en nødvendig vej at gå.”

”Vi er ikke first movers på området. Men vi kan måske være first followers. Det er en del af det, strategien vil lægge op til, men det er svært at gå længere ind i det, før det er helt på plads og er meldt ud fra ledelsens side ordentligt.”