FCK forlænger sponsoraftale med Carlsberg – bliver mindre sårbar

Tre nye sponsoraftaler løfter FC København og gør fodboldklubben mindre sårbar for udsving, siger direktør Jacob Lauesen.
Carlsberg bliver på FCK-trøjerne fem år mere. | Foto: Kenneth Meyer
Carlsberg bliver på FCK-trøjerne fem år mere. | Foto: Kenneth Meyer
af ritzau

FC København vil i en rum tid frem over have Carlsberg i hanerne, spille i Adidas-tøj og have Unibet som bettingpartner.

De seneste dage har klubben således forlænget sine aftaler med de tre partnere. Og det er samlet set aftaler, der gør FCK mindre sårbar over for udsving.

Det udtaler direktør Jacob Lauesen på klubbens hjemmeside.

”Samlet set har vi taget et skridt eller halvandet op. Det bidrager til det økosystem og den base, vi bygger videre på. Den stærke økonomi og de nye muligheder i aftalerne gør, at vi har en soliditet i de kommende år, så vi er mindre sårbare, hvis det i perioder bliver stolpe ud på banen, eller Parken i perioder ikke er fyldt nok op,” siger Lauesen.

Carlsbergs aftale gælder fra sommeren 2024 og fem år frem. Adidas har forlænget til 2028, og Unibet er foreløbig med frem til 2027.

Berlingske skrev allerede torsdag, at aftalerne samlet set indbringer FCK omkring 50 millioner kroner om året og i alt 250 millioner kroner frem til aftalernes udløb.

Aftalen med Adidas betyder blandt andet, at FCK fra næste sæson vil spille i unikke trøjer. Det vil sige med et design, som ingen andre klubber har.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også