Carlsberg har ikke opgivet den russiske forretning – hyrer topadvokater

Meldingen om fortsat kamp for at tilbageerobre de russiske bryggerier kommer oven på offentliggørelsen af Carlsbergs årsregnskab, der bar voldsomt præg af en nedskrivning af den russiske forretning.
Bryggeriet tager "alle de juridiske skridt, som vi kan," oplyser topchef Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix.
Bryggeriet tager "alle de juridiske skridt, som vi kan," oplyser topchef Jacob Aarup-Andersen. | Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix.

Regnskabsmæssigt har Carlsberg nu for alvor vinket farvel til den russiske del af bryggeriets forretning - men kampen for at genvinde kontrollen over Baltika-bryggerierne er langtfra ovre. 

Til Berlingske fortæller Carlsberg-topchef Jacob Aarup-Andersen, at bryggeriet har hyret nogle af de bedste advokater:

”Vi tager alle de juridiske skridt, som vi kan, og det er både i og uden for Rusland. Vi skal sikre, at vi har så stærk en position som muligt. Lige nu er det utrolig svært, men opstår der en situation, hvor vi kan genvinde noget af det, som vi har tabt, skal vi være stillet rigtigt til det.”

Russisk exit giver Carlsberg minus på 40 milliarder

Meldingen kommer i kølvandet på onsdagens offentliggørelse af Carlsbergs regnskab for det samlede 2023 - et år, der bød på et historisk stort underskud for bryggeriet, nemlig minus 40,8 mia. kr. 

Årsagen skal - foruden nedgang på centrale ølmarkeder - findes i en nedskrivning af bryggeriets russiske forretning, som koncernen i året mistede kontrollen med. 

Carlsberg mistede i sommeren kontrollen over den russiske del af forretningen, der ellers var fundet en køber til. Et dekret fra den russiske præsident Vladimir Putin medførte, at de i alt otte Baltika-bryggerier og dennes 8400 ansatte var i hænderne på den russiske stat. 

I efteråret blev to højtstående ansatte i Carlsbergs russiske forretning anholdt i Rusland anklaget for svindel. Carlsbergs topchef oplyser, at de to ansatte ”ud fra hvad vi ved” stadig er fængslet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også