Arla lukker ostemejeri

Produktionen på Tistrup Mejeri vil gradvis blive flyttet i løbet af 2025 og slutter i 2026, lyder det fra Arla Foods. Det betyder 25 fyringer.
Tistrup Mejeris historie strækker sig tilbage til 1880'erne. | Foto: Finn Frandsen
Tistrup Mejeris historie strækker sig tilbage til 1880'erne. | Foto: Finn Frandsen

Arla Foods har besluttet sig for at lukke Tistrup Mejeri i Vestjylland og rykke produktionen til Taulov Mejeri i Trekantområdet. Lukningen medfører fyring af 25 medarbejdere. 

Det oplyser Arla i en pressemeddelelse, hvor koncernen peger på, at produktionen har været nedadgående de seneste år, hvilket har ført til ledig kapacitet i Taulov.

”Denne lukning skyldes, at mejeriet i Tistrup er af ældre dato og vil kræve betydelige investeringer for at opfylde fremtidens standarder for sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet,” skriver Arla i meddelelsen.

Arla fremhæver også, at en stor del af osten fra Tistrup Mejeri allerede i dag transporteres til Taulov for at blive modnet — en transport, der med lukningen kan spares væk. 

Produktionen vil gradvis blive flyttet i løbet af 2025 og gennemført i starten af 2026, lyder det i meddelelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også