Medie om stort DSV-projekt: Saudiske ambitioner for fremtidsby er angiveligt nedskaleret

Den danske transportkoncern DSV har oprettet et logistik-joint venture til 10 mia. dollar i forbindelse med byggeri af en saudisk fremtidsby. Ifølge Bloomberg er ambitionerne for byen nu reduceret.
NEOM ejer 51 pct. og DSV 49 pct. af joint-venturet. | Foto: Dsv / Pr
NEOM ejer 51 pct. og DSV 49 pct. af joint-venturet. | Foto: Dsv / Pr
AF MARKETWIRE

Saudi-Arabien har angiveligt nedskaleret de mellemlange ambitioner for det omdiskuterede projekt Neom, der rummer gigantiske investeringsplaner for opførelsen af en ørkenby – The Line – med millioner af beboere.

Nyheden er relevant for DSV, da den danske transportkoncern har oprettet et logistik-joint venture med Neom til en værdi af 10 mia. dollar.

Bloomberg News har bragt nyheden om, at ambitionerne på den mellemlange bane tilsyneladende skulle være blevet droslet ned.

Nyhedsbureauet skriver med henvisning til personer med kendskab til sagen, at myndighederne nu regner med færre end 300.000 beboere i fremtidsbyen i 2030, mens den saudiske regering ifølge Bloomberg tidligere havde håbet på 1,5 millioner beboere i byen på det tidspunkt.

Planerne har været en udbygning i etaper, og at The Line færdiggjort skulle strække sig 170 kilometer fra Neom-bjergene ud til Rødehavet. 

Men med den seneste tilbagetrækning venter myndighederne kun at have 2,4 kilometer af projektet færdiggjort i 2030, ifølge Bloombergs unavngivne kilde.

Mindst en entreprenør har af den grund startet med at afskedige en del af sine ansatte i projektet, viser et dokument, som nyhedsbureauet har set.

Neom og DSV annoncerede i oktober 2023 sit partnerskab om logistikservices til Neom de kommende år.

I henhold til aftalen skal det nye joint venture stå for forsyningskædestyring, udvikling af og investering i transport- og logistikaktiver og infrastruktur samt transport og distribution af varer og materialer i Neom.

Neom ejer 51 pct. og DSV 49 pct. af joint-venturet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også