At 2022 var et helt ekstremt dårligt år for alle danskeres pensionspengetank, ATP, er særdeles velbeskrevet. At 2023 heller ikke var overvældende, er heller ikke en nyhed. 

”Det var svært for os i 2022. Det er et kors, jeg må bære, og noget, som jeg kommer til at tale om de næste ti år,” siger Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP. 

I et mødelokale i ATP’s røde murstensbygning i Hillerød har han afsat en time til FinansWatch. Overskriften for interviewet er ATP’s investeringstrategi. Hvorfor er den, som den er, og hvorfor er den ikke blevet lavet om, når nu særligt 2022 var så hård ved formuen, der samlet set skrumpede med 270 mia. kr. i bare det ene år. 

Og Mikkel Svenstrup, der kom til ATP fra en post som investeringsdirektør i pensionskassesamarbejdet P+ i marts 2020 lægger ikke skjul på, at det har været en turbulent tid, han har stået i spidsen for. 

”Skal vi ikke få slået fast, at 2022 var et dårligt år. Faktisk det dårligste år for vores strategi. Det var ikke finanskrisen. Det var ikke 80’erne. Det var 2022,” siger han.

Bedre til at kommunikere

At kritikken i kølvandet på det dårlige år har ramt den faglige stolthed i, hvad investeringsdirektøren kalder ”en ekstremt faglig organisation”, er heller ikke nogen hemmelighed. 

”Folk kommer her, fordi vi prøver at tage nogle gode beslutninger og levere på det, vi kan. Så det er klart, at når man bliver ramt på sin faglighed, så gør det ondt. Men det følger jo med dem, vi er. Det skal vi kunne tåle,” siger investeringsdirektøren. 

ATP har samtlige danske lønmodtagere som medlemmer og forvaltede ved udgangen af 2023 en formue på 712 mia. kr. I gennemsnit modtager en dansk folkepensionist 16.600 kr. årligt fra ATP. 

Overordnet set forstår Mikkel Svenstrup godt omverdenens forundring over, hvad der er sket i ATP i 2022. 

”Det er naturligt, at nogle stiller spørgsmålstegn. Var der nogle, der vækkede mig midt om natten og sagde, at der er en organisation i Danmark, hvor der er forsvundet 250 mia. kr. på et år, ville jeg da også tænke, hvad skete der med dem?”

Kritikken fra finansfolk som CBS-professor Jesper Rangvid, tidligere direktør i Danica og nuværende CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen, tidligere porteføljemanager i Maj Invest Peter Mosbæk, finanskommentator Lars Christensen og indehaver af rådgivningsvirksomheden Bedstpension Gert Nielsen har da også givet anledning til eftertanke. 

”Vi kigger på tingene og overvejer. Der er ingen tvivl om, at vi øver os i at blive bedre til at kommunikere. Det er man nødt til, når man bliver udsat for kritik. Men det har også skærpet os på, for hvad er det for overvejelser, vi gør os. Vi har en opgave i at få forklaret, hvorfor vi gør, som vi gør, og det er vi ret ydmyge overfor,” siger Mikkel Svenstrup.

Men på trods af kedelige afkast, kritik og forslag, er der ingen store ændringer på vej i ATP’s investeringsstrategi, som ifølge Mikkel Svenstrup leverer præcis det, den skal i den rolle, ATP er blevet sat til at varetage.

”Når vi kigger tilbage og genbesøger vores argumenter og strategi, så synes vi stadig, vi gør det, der passer til den rolle, vi spiller,” siger Mikkel Svenstrup og peger på, at hvor god eller dårlig ATP tager sig ud i omverdenens øjne, hænger tæt sammen med renteudviklingen. 

”Kører renten op, så ser vi relativt dårligere ud. Når renten falder, så ser vi godt ud, fordi formuen vokser.” 

Spiller særlig rolle

Han peger på at ATP har en helt særlig rolle i det danske pensionssystem. Derfor er ATP-produktet - der både er garanteret og livslangt - skruet sammen på sin helt egen måde. Og den er blevet sværere at kommunikere i kølvandet på, at de fleste andre pensionsselskaber har vendt ryggen til de traditionelle og garanterede pensionsprodukter.

”Jeg laver altid pendanten til realkredit. Det er superenkelt at kommunikere et flekslån, det er supersvært at kommunikere et konverterbart lån, men betyder det, at det sidste er et dårligere produkt? Nej. Det opfylder bare et andet behov. Kan vi afgøre om det ene pensionsprodukt er bedre end det andet? Nej, ikke rigtigt. Jeg mener, at produktet i ATP lever op til den rolle, vi skal spille.”

Derfor ærgrer det ham også, at meget af debatten om ATP har handlet om delelementer langt nede i ATP’s Investeringsstrategi. 

”Det er svært at have diskussionen på det rigtige niveau, hvis man ikke starter med at gøre sig klart, hvad vi er sat i verden for,” siger Mikkel Svenstrup. 

Rolle i samfundet

Sammen med Allan Japhetson, chef for ATP’s investeringsstrategi, har han skrevet en artikel om ATPs investeringsstrategi, der udkom i august 2023. Formålet med artiklen er at forklare og argumentere for, hvorfor ATP’s investeringsstrategi ser ud, som den gør ud fra den rolle og formål, ATP har i det danske samfund. 

”Når man skal lave en investeringsstrategi, så starter man med: Hvad skal leveres? Hvem er ens medlemmer? ATP er i bund og grund en del af fundamentet i det danske pensionssystem, og ATP’s rolle i det system er givet af Folketinget/loven, hvor der står, at vi skal levere et kollektivt, livslangt og garanteret produkt.”

Næste step i at definere investeringsstrategien handler om at få defineret risikoprofilen. En opgave, som ligger hos ATP’s bestyrelse. 

”Bestyrelsen beslutter en gang om året, hvilken grad af afdækning vi skal arbejde med, og hvor stor en risiko vi skal tage på de kollektive midler, der ikke er garanteret. På den helt store klinge handler investeringsstrategien om en mængde og en blanding af risiko. Hos mig ligger så opgaven med at implementere strategien,” siger Mikkel Svenstrup og peger på, at jo længere ned i investeringstragten man kommer, desto flere delelementer rummer strategien. 

Han understreger, at den helt store beslutning i forhold til ATP’s investeringsstrategi handler om afdækningen af renterisiko, hvor man siden 2005 har kommunikeret, at de garanterede ydelser er 100 pct. afdækket. Konkret betyder den beslutning, at størstedelen af ATP’s formue er placeret i obligationer og renteswaps. 

To kasser - et produkt

ATP har gennem de seneste årtier kommunikeret, at formuen er delt op i to kasser: Afdækningsporteføljen, der til enhver tid skal sikre, at ATP kan leve op til sine forpligtigelser om at kunne udbetale pensioner til sine medlemmer, og bonuspotentialet, der skal levere et afkast via investeringsporteføljen i håb om, at udbetalingerne til medlemmerne løbende kan skrues op. Afkastet til bonuspotentialet skabes via ATP’s investeringsportefølje, der består af bonuspotentialet samt lånte midler fra afdækningsporteføljen

Investeringsporteføljen gav i 2023 et afkast før omkostninger og skat på 5,7 mia. kr., som efter omkostninger svarer til 5,5 pct. i forhold til bonuspotentialet. I rædselsåret 2022 leverede ATP et negativt investeringsafkast på 64,4 mia. kr. svarende til et tab på 40,9 pct. af bonuspotentialet.

I afdækningsporteføljen faldt formuen i 2022 med 245 mia. kr., som følge af de stigende renter . Rentestigningen betød samtidig er fald i pensionsforpligtigelserne. Ved udgangen af 2022 havde ATP pensionsforpligtigelser for 575,2 mia. kr. mod 787,8 mia. kr. i 2021.

Men opdelingen af de forskellige porteføljer er ifølge Mikkel Svenstrup mest af alt sket af kommunikationsmæssige hensyn og for at kunne tydeliggøre de forskellige roller i investeringsstrategien. 

”Der ikke noget i loven, der siger, at vi skal gøre det på den her måde. Vi kunne bare have blandet det hele sammen og så kommunikeret et samlet afkast,” siger Mikkel Svenstrup og understreger, at opdelingen giver anledning til meget ”sjov.”

”Folk tror, at der er to selvstændige porteføljer, der lever deres eget liv i deres egen verden. Det gør de også, men vi har kun en balance og et produkt. Vi laver reelt set et regnskab hver dag, hvor vi binder dem sammen igen. Vi styrer dem hele tiden og ved, hvordan de udvikler sig. På daglig basis er der en interaktion, hvor det, vi tjener eller taber i afdækningsporteføljen, aflejres i bonuspotentialet. Det bliver rigtigt hurtig kompliceret, for vi er også kun et skattemæssigt objekt,” siger Mikkel Svenstrup.

Opdelingen i de forskellige porteføljer er sket for at kunne tydeliggøre, hvad der lykkes og ikke lykkes i ATP. 

”Men at sige, at vi gør det helt uafhængigt af hinanden, er forkert. Vi har et samlet ønske om at udbetale bonus.” 

ATP opgør sin økonomiske robusthed i den såkaldte bonusevne. Den fortæller, hvor stort bonuspotentialet er i forhold til de garanterede pensioner. 

Man skal ikke være længe i selskab med ATP’s investeringsdirektør for at forstå, at bonusevne, bonusgrad og bonuspotentiale er ord, han holder meget af. Og selvom han har indrømmet, at 2022 var et dårligt år, er der alligevel stolthed i stemmen, når han fortæller om bonusevnen efter rædselsåret. 

”Da vi gik ind i 2022 kunne have opskrevet pensioner med ca. 20 pct. Da vi forlod 2022 kunne vi opskrive med 18 pct. På trods af, at vi havde tabt 30 pct. af formuen. ”

Sikre garantier

Beslutningen om, hvornår, hvor meget og til hvem, der skal udbetales bonus er også beslutninger, der hører til i ATP’s bestyrelse. 1. januar 2024 blev ATP-udbetalingen til danske pensionister sat op med 3 pct. Det var femte gang inden for 10 år, at pensionisterne fik hævet deres livslange og løbende ATP-udbetaling. 

”Jeg ved, at nogle har undret sig over, at vi har haft så travlt med at kommunikere, at garantierne er sikre. Men vi har 400.000 mennesker på pension, og når de hører at ATP har tabt 30 pct., så kan vi se på henvendelserne i vores i call center, at folk bliver bekymrede. Derfor er det så vigtigt for os, at få fortalt, at ATP fortsat udbetaler til alle danskere hvad, vi har lovet – uanset om vi taber 30 pct. af formuen.” 

Han peger på, at der kan være forskellige strategier for hvordan bonusudbetalingerne håndteres. Eksempelvis kunne man argumentere for, at ATP skal spare en høj bonusevne op, som så skulle holdes konstant i stedet for at udbetale små portioner løbende. 

”Et kollektivt produkt skal balancere alle mulige hensyn, for der er både nogle, der kommer ind, og og nogle, der dør undervejs. Det er svært, og ingen kan garantere, at man får præcis det samme ud, som man har sat ind, men det er hele pointen i et kollektivt setup. Det skal bare ikke være systematisk omfordeling – og det er det heller ikke,” siger Mikkel Svenstrup.

”Vi skal være de første til at indrømme, at det har være tre dårlige år for renter. Det kan vi ikke komme udenom. Men vi synes, vores strategi er den rigtige, fordi den er designet til produktet.”

Råd til risiko

Et kritikpunkt mod ATP har handlet om, at pensionspengetanken har alt for stor en del af formuen placeret i obligationer. En kritik, Jesper Rangvid allerede løftede tilbage i 2014. Men igen peger Mikkel Svenstrup på ATP’s formål. 

”Jeg er ikke uenig i, at køber man flere aktier, så giver det et bedre forventet afkast på sigt. men vi hører til hernede, ” siger Mikkel Svenstrup og peger på den nederste del pensionspyramiden, hvos ATP sammen med de skattefinansierede offentlige pensioner skal sikre en grundforsørgelse. 

”Hvis vi i Danmark vil have et samfund, hvor der ikke er en ældre gamle mennesker, der lever i fattigdom og bor på gaden, jamen så er vi nødt til at sikre, at der er en bund. Det er vi med til sammen med folkepensionen,” siger investeringsdirektøren.

Han peger på, at vil den almindelige danske lønmodtager gerne have mere risiko i sin opsparing, så er der masser af valgmuligheder andre steder i pensionssystemet. 

”Der er masser af fleksibilitet i vores pensionssystem, men vi behøver ikke have valgfrihed i alle elementer. Folk kan gøre alt muligt andet med deres penge, andre steder i systemet. Det, synes vi, giver god mening. Ville jeg selv have hele min pensionsformue i ATP’s produkt? Overhovedet ikke. Men jeg har også råd til at tage risikoen,” siger Mikkel Svenstrup. 

For 35 pct. af de danske pensionister er ATP den eneste indtægt ud over folkepensionen.