Det er temmelig svært at forestille sig en virksomhed skrive under på et udbud, hvor den først, når aftalen er indgået, får at vide, hvilke opgaver der skal løses. Det er ikke desto mindre det, der sker, når medarbejdere i it-faget bliver tilbudt kontrakter med jobløn. Det mener Curt Kjærsgaard Raavig, næstformand i it-fagforeningen Prosa. 

”Jobløn er som at skrive under i blinde – du kan jo ikke vide, hvad der venter dig. Den type udbud ville en virksomhed aldrig skrive under på,” lyder det fra Curt Kjærsgaard Raavig.

I en joblønskontrakt vil arbejdstiden ofte være angivet til 37 timer om ugen, men medarbejderen har med jobløn ikke ret til nogen form for kompensation for overarbejde - eller til at sige fra over for at påtage sig ekstra opgaver.

Kedelig tendens

Og antallet af joblønskontrakter blandt it-medarbejdere bliver kun større. Faktisk er 26,4 pct. af de it-professionelle på den type kontrakt. Det viser en undersøgelse, som Prosa for nylig har foretaget blandt sine medlemmer. 

Antallet af medlemmer på jobløn er blevet undersøgt årligt siden 2001, og tallene taler deres eget sprog. I 2001 havde lige under 10 procent en joblønskontrakt. Nu gælder det over en fjerdedel.

”Det er en kedelig tendens. Jeg ser meget få mennesker, der er på jobløn, som ikke oplever, at det i virkeligheden er dårligere for dem. Så jeg kan godt være bekymret, hvis det er den vej, det går,” siger Curt Kjærsggard Raavig med henvisning til stigningen. 

Han tilføjer, at ansatte med en joblønskontrakt i realiteten kun har to regler, som beskytter dem i forhold til arbejdstid: 48 timersreglen, som betyder, at ansatte ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over fire måneder, og 11 timersreglen, som betyder, at ansatte har ret til mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for hver 24 timer.

”Og så din forhandlingsevne,” som Curt Kjærsgaard Raavig udtrykker det.

Pres fra virksomheder

I en tid med voldsom efterspørgsel efter it-medarbejdere kan det umiddelbart undre, at ansættelsesformen er stigende. Ifølge næstformanden kan det skyldes, at der ganske enkelt er et pres fra virksomhedernes side.

”Det er jo nemt at budgettere, hvis man gør det på den måde, for så kender man lønomkostningerne. Jeg ser også, at man ikke er så glad for det her med, at vi skal til at registrere arbejdstid. Man vil godt lige have det ekstra ud af medarbejderne, uden at det koster noget ekstra,” siger Prosa-næstformanden. 

Han vurderer, at EU-loven om arbejdstidsregistrering fra 1. juli vil give mere overblik over, hvor meget tid den enkelte i virkeligheden bruger på de opgaverne.

Et andet område, der taler ind i arbejdstidsproblematikken, er endnu en rettighed på vej fra EU, nemlig Right to Disconnect. Den dækker over retten til at holde fri, uden at der skal besvares telefoner, mails eller andre arbejdsrelaterede henvendelser. 

”Men jeg kan konstatere, at Right To Disconnect er lidt svær at få igennem i Europa,” siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Konsulenter er udsatte

Kun fremtiden kan vise, om de slukkede arbejdstelefoner for alvor slår igennem. Men joblønskontrakterne er i hvert fald slået igennem – og ikke blot blandt ledere.

”Min oplevelse er, at der også er en hel del it-folk, som ikke er ledere, der ryger på jobløn. Det, jeg typisk oplever, er, at medarbejdere, når de skal have nyt job, bliver præsenteret for en kontrakt med jobløn og en melding om, at det er nogenlunde 37 timer, der arbejdes på stedet. Det passer nok også mange gange, men ikke altid,” konstaterer Raavig.

I it-branchen er det en kendt sag, at der i perioder kan være meget travlt på grund af deadlines, eller fordi en forretning er nede og skal op at køre i en fart. I disse situationer vil der nødvendigvis blive skruet op for arbejdsmængden. Det finder Curt Kjærsgaard Raavig helt naturligt. 

Udfordringen er ifølge ham, at medarbejderen med en joblønskontrakt ikke bagefter har ret til at tage en pause og puste ud.

”Du har ikke ret til at udligne og slappe lidt af. Det er i virkeligheden det, der er problemet med jobløn,” siger han.

Det forhold rammer ifølge fagforeningsmanden især konsulenterne – altså i det felt, hvor der opereres med udbud.

”Noget skal være færdigt til tiden, og man har måske fået taget lidt for mange udbud ind i butikken, og så oplever man lige pludselig, at ens arbejdsmængde eksploderer. Det er i hvert fald der, vi som fagforening oplever problemet, for det er der, medlemmerne ringer og siger, at de ikke kan få det til at hænge sammen. Det er der, vi oplever de personlige konsekvenser af jobløn,” fortæller Curt Kjærsgaard Raavig, som tilføjer, at Prosa har folk ansat med erfaring i at tackle stress.

”Vi beder også medlemmerne om at tage en åben snak med deres leder. Vi må så håbe, at det er en god virksomhed, hvor man ikke bare opfattes som en, der ikke kan klare mosten, når man har brug for at restituere efter en periode, hvor der har været rigtig travlt, men i stedet ser det som en naturlig konsekvens af netop at have haft travlt,” siger næstformanden.

Vær realistisk

Derfor anbefaler Prosa da også, at jobansøgere er opmærksomme på, hvilke konsekvenser jobløn kan have, og hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på. Det anbefales også, at ansøgeren i en ansættelsesproces får talt med andre i virksomheden, så man får en idé om, hvordan arbejdspladsen er, og hvilken arbejdsindsats der kræves. For uanset om man er helt ny eller mere erfaren i branchen, er det vigtigt at have et realistisk billede af, hvad der venter, lyder det. 

”Hvis vi kender virksomheden, så ved vi, hvis der ingen problemer er, eller nogle af de problemer, der måske er. Vi kender faktisk ofte virksomheden og kan give en lille smule guidance til, hvordan miljøet er og kan hjælpe med, om det også passer til den pågældende jobansøgers personlighed,” siger Curt Kjærsgaard Raavig. 

Og så er det frem for alt vigtigt at synliggøre sit arbejde, lyder rådet fra Prosa.

”Synliggør dine resultater og tag dem med til lønsamtalen – uanset om du ønsker mulighed for at kunne tage en pause eller mere i løn,” tilføjer Curt Kjærsgaard Raavig.