Politiken-Fonden til styrelse: Chefredaktører advarede mod strategiskifte i JP/Politikens Hus
Politiken-Fonden udlægger i en redegørelse til Erhvervsstyrelsen afsættelsen af Peter Bartram som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus A/S som resultatet af et strategiopgør. På den ene side stod de to ejerfonde og de tre ansv. chefredaktører for Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra-Bladet, og på den anden side stod JP/Politikens Hus’ direktion og bestyrelse.
Særligt Politikens chefredaktør, Christian Jensen, har over for Politiken-Fondens bestyrelse udtrykt bekymring for Politikens fremtid under koncernens nye strategi.
Opgøret førte til, at Politiken-Fonden sammen med den anden ejerfond, Jyllands-Postens Fond, afsatte Peter Bartram som bestyrelsesformand for driftsselskabet JP/Politikens Hus A/S med effekt 15. marts. Han blev erstattet af Lars Munch, der indtil da var formand for Politiken-Fonden, og hvor han siden har været næstformand.
Sammen med offentliggørelsen af redegørelsen fra Politiken-Fonden til Erhvervsstyrelsen annoncerede koncernbestyrelsen fredag, at Lars Munch fratræder som formand for JP/Politikens Hus A/S. Han genindtræder i stedet som formand for Politiken-Fonden.
Bestyrelse spurgt til honorar
I redegørelsen skulle Politiken-Fonden svare på, hvorfor det var legitimt at betale Lars Munch 2,5 mio. kr. i vederlag som formand for koncernbestyrelsen, når forgængeren Peter Bartram blot havde fået 950.000 kr.
Honoraret til Lars Munch er årsagen til, at Erhvervsstyrelsen har bedt om en redegørelse fra Politiken-Fonden. Det honorar forklarer fonden således:
”Fondsbestyrelsen har i forbindelse med beslutningen lagt vægt på, at Lars Munch har et betydeligt mediefagligt og organisatorisk kendskab til JP/Politikens Hus, og at han - efter fondsbestyrelsens vurdering - i den aktuelle situation, hvor der er betydelige ledelsesmæssige, strategiske og forretningsmæssige udfordringer i JP/Politikens Hus A/S, er den bedst egnede kandidat til at varetage formandshvervet i JP/Politikens Hus A/S og samtidig varetage fondens interesser og vedtægtsmæssige forpligtelser over for JP/Politikens Hus A/S.”
”Fondsbestyrelsen lagde endvidere vægt på, at Lars Munch har dokumenteret disse kompetencer og resultater gennem mere end 20 års erfaring i mediebranchen, herunder som direktør i JP/Politikens Hus A/S i perioden 1999 til 2014 og som formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus A/S i perioden 2014 til 2022.”
Men af redegørelsen fremgår det, at skiftet på bestyrelsesposten fulgte efter et forløb på flere måneder, og som havde en ny strategi for JP/Politikens Hus i centrum.
Modstand mod nyhedsdivision
Fonden vælger at starte kronologien i anden halvdel af 2023, hvor JP/Politikens Hus skal have en ny strategi ”på ryggen af et år med svigtende økonomiske driftsresultater”.
Direktionen og bestyrelsen i JP/Politikens Hus bliver ifølge redegørelsen i november 2023 enige om den nye strategi. Den indebærer en centralisering, hvor Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet skulle samles i én nyhedsdivision med kommerciel reference til driftsdirektøren i koncernledelsen.
Det element var ifølge Politiken-Fonden uacceptabelt. Og det synspunkt blev angiveligt delt af de ansv. chefredaktører på de tre aviser. I redegørelsen skriver Politiken-Fonden:
”Fonden fandt det endvidere bekymrende, at strategien var blevet godkendt af bestyrelsen for JP/Politikens Hus A/S til trods for, at chefredaktørerne for Morgenavisen Jyllands-Posten, Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet samstemmende havde advaret mod planerne om denne centralisering,” skriver fonden.
Bekymring efter justering
Forholdet mellem de ansv. chefredaktører og ejerfondene er særligt i den forstand, at fondene - og ikke koncerndirektionen - ansætter de ansv. chefredaktører. Det er også fondene, der har et særligt ansvar for at sikre de tre udgivelsers identitet og overlevelse.
Efter protesterne fra ejerfondene bliver strategien lavet om i starten af 2024. Her bliver chefredaktørernes kommercielle ansvarsområde ikke ”centraliseret i samme omfang som oprindeligt foreslået”, står der i redegørelsen.
Som led i den nye strategi, der blev vedtaget, er der etableret en indre, fælles organisation af digitale udviklingskræfter, der leverer til kerneforretningerne i Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, i stedet for at de har hver deres selvstændige enhed. Det skal bl.a. sætte mere tryk på udviklingstempoet - ikke mindst inden for AI.
Derudover blev der etableret en ny, samlet kommerciel afdeling, der får navnet Commercial Excellence. Ligesom enheden for digital udvikling skal sammenlægningen sikre, at de tre kerneudgivelser i højere grad får mulighed for at ”udnytte fælles markedsindsigter og -potentialer”. Det var dog centralt, at det ikke har betydet, at de kommercielle kræfter og referencen her blev samlet - den ligger fortsat hos de enkelte mediers chefredaktører.
Men dermed var problemet ikke løst ifølge redegørelsen fra Politiken-Fonden.
”Efter fondens opfattelse blev den opdaterede strategi dog ikke kommunikeret klart, og der opstod derfor stor usikkerhed blandt særligt de redaktionelle ledelser om koncernens fremtidige strategi, organisering og retning,” skriver fonden i sin redegørelse.
Efter den reviderede strategi gav Politikens ansv. chefredaktør, Christian Jensen, ifølge redegørelsen på et bestyrelsesmøde i Politiken-Fonden fortsat udtryk for bekymring om, hvorvidt Politiken ”kunne bevare sin egenart i den nye organisation.”
Fyringen af Peter Bartram skete i kølvandet på uenighederne om strategien, men det var Jyllands-Postens Fond, der traf beslutningen om at afskedige formanden.
Politiken-Fonden giver dog i redegørelsen udtryk for, at den var enig i beslutningen.
”[....] bestyrelsen i Politiken-Fonden fandt det positivt, at der blev foretaget de ansvarlige og nødvendige ændringer,” lyder det i redegørelsen.
Med fredagens meddelelse står det klart, at Lars Munch fra juni bliver erstattet af den hidtidige næstformand, Rauol Grünthal, som formand for JP/Politikens Hus’ bestyrelse. Dermed træder Lars Munch tilbage til sin rolle som formand for Politiken-Fonden.
Af redegørelsen fremgår det, at det i henhold til en aftale mellem de to ejerfonde er Jyllands-Postens Fond, der frem til 2025 har ret til at udpege formanden for JP/Politikens Hus.
Lars Munch oplyser til MediaWatch, at han ikke har nogen kommentar.
Lars Munch træder tilbage – nyt formandskab i JP/Politikens Hus
Jørgen Ejbøl stopper som formand for Jyllands-Postens Fond
Formand for JP/Politikens Hus blev fyret uden om flere medlemmer i ejerfonde
Afskediget formand om ny mand i spidsen for JP/Pol: ”Fantastisk godt valg”
Formand i Politiken-Fonden om Munch-exit: Følte manglende tillid fra medarbejderne
