Watch Medier som arbejdsplads

Watch Medier er en af de største succeser i mediebranchen de sidste mange år. Vi laver virksomhedsjournalistik om erhvervslivets bærende brancher. Det er i vores 16 nichemedier, at beslutningstagere orienterer sig for at blive klogere på den branche, de har en særlig interesse for. 

Vores journalistiske omdrejningspunkt er uafhængig, kritisk og fair journalistik med fokus på substansen, skrevet af journalister der ved, hvad de skriver om. Forretningsmodellen er abonnementsbaseret og digital.

Watch Medier blev etableret i 2011 og er en ung, dynamisk og social arbejdsplads. I dag står vi bag landets største erhvervsredaktion og beskæftiger i alt mere end 170 medarbejdere. Hovedparten på vores redaktioner i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København og i Jyllands-Postens domicil på havnen i Aarhus.

Watch Medier udgiver desuden erhvervsmedier i Tyskland og Norge fra vores redaktioner i Frankfurt, Køln og Oslo, ligesom vi har udstationerede medarbejdere i Bruxelles og New York.

Praktik hos Watch Medier

Hvis du har interesse og flair for business, har vi den oplagte praktikplads til dig. Som praktikant på Watch Medier bliver du en vigtig del af en ambitiøs erhvervsredaktion, der vil forvandle dig fra studerende til hardcore nyhedsjournalist.

Watch Medier er ejet af JP/Politikens Hus og driver netbaserede medier målrettet de vigtigste brancher i dansk erhvervsliv. Vores omkring 100 redaktionelle medarbejdere leverer uafhænig, kritisk og fair journalistik med fokus på substansen og beviser hver dag, at god journalistik ikke kun udkommer på print.

Vi lever af vores abonnenter, og det stiller krav til kvalitet, troværdighed og kontinuitet i en hektisk hverdag, hvor deadline er lige om lidt.

Se vores ledige stillinger her.