Måling: Forbrugerne vil betale ekstra for bæredygtige produkter

I en ny måling svarer knap halvdelen af danskerne, at de gerne vil betale mere, hvis et produkt er bæredygtigt – men det stemmer ikke nødvendigvis overens med virkeligheden, siger forsker til Børsen. 
Arkivfoto. | Foto: Anthon Unger
Arkivfoto. | Foto: Anthon Unger

45 pct. af danske forbrugere svarer i en ny måling fra Wilke, der er foretaget blandt 1.530 erhvervsaktive danskere, at de er villige til at betale op til 10 pct. mere for et produkt, hvis ”det er mere bæredygtigt end alternativet”, skriver Børsen.

Ifølge CBS-lektor Jan Michael Bauer stemmer det tal dog ikke altid overens med virkeligheden, da der kan være stor forskel på, hvad forbrugerne siger, og hvordan de rent faktisk handler, og det skal virksomhederne være opmærksomme på. 

”Man tænker ikke nødvendigvis over sine miljømål, når børn er trætte, eller klokken er mange. Hvis man skal tage de bæredygtige valg i de situationer, så skal tilvalget være nemt, praktisk og klart. Hvad er det for en bæredygtighed, de får for at betale 10 pct. ekstra? For de kan ikke nødvendigvis smage det eller på anden måde fornemme det på produktet. Det handler i høj grad om at opbygge tillid,” siger Jan Michael Bauer til Børsen. 

I undersøgelsen svarer 61 pct. af respondenterne desuden, at det er svært eller meget svært at vurdere, om et produkt er bæredygtigt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også