Dansk firma vil live-opdatere på CO2-udledning fra affald

De seneste år har der været stor efterspørgsel fra kunderne på at kunne måle sin CO2-udledning, fortæller dirketør. 
Junkbusters har oplevet stigende fokus fra kunderne på CO2-udledning. | Foto: Junkbusters PR
Junkbusters har oplevet stigende fokus fra kunderne på CO2-udledning. | Foto: Junkbusters PR

Den digitale affaldsvirksomhed Junkbusters kommer nu med en opdatering til sin affaldsrapport, hvor kunderne kan få live-opdateringer på CO2-udledningen fra deres affald. 

”Nu kan virksomhederne få et hurtigt og transparant billede af, hvad der sker med affaldet, og samtidig slipper de for at grave sig gennem endeløse papirbunker for at få et fyldestgørende overblik,” siger Steffen Rasmussen, der er stifter og direktør hos Junkbusters, i en pressemeddelelse. 

Affaldsrapporten giver opdateringerne på baggrund af beregninger af genanvendelsesgraden og CO2-aftrykket fra det bygge- og erhvervsaffald, Junkbusters håndterer.

Ifølge direktøren er et løbende overblik over især CO2-udledning de seneste år blevet et vigtigt målepunkt for kunderne.

”Stort set alt, der rimer på bæredygtighed, måles i, hvor meget CO2 man sparer miljøet for. Den tendens har også sneget sig ind i virksomhedernes affaldshåndtering, og derfor var det helt oplagt og nødvendigt at tage denne funktion med i systemets opgradering,” siger han. 

Den nye funktion giver virksomheder et klart og opdateret billede af, hvor meget CO2 der produceres periodisk eller total set på mange forskellige parametre. Det kan for eksempel være per afhentning, per byggeplads, per affaldstype såvel per tidsperiode eller per ordre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også