Etablerede aktører vil "lægge pres" på branchen med gratis ESG-skabelon

Målet med nyt indrapporteringsværktøj er at skabe ”sund konkurrence om at reducere klimaaftrykket,” hvilket bl.a. skal ske gennem ensartede og sammenlignelige metoder for opgørelse af ESG-data.
Christian Haaber Westergaard Nielsen (tv.), Christian Gjessing Bruun og Jonathan Leonardsen (th.) fra hhv. Thylander, AKF og Balder Danmark – tre af aktørerne bag ny ESG-rapporteringsskabelon. | Foto: PR
Christian Haaber Westergaard Nielsen (tv.), Christian Gjessing Bruun og Jonathan Leonardsen (th.) fra hhv. Thylander, AKF og Balder Danmark – tre af aktørerne bag ny ESG-rapporteringsskabelon. | Foto: PR

Manglende overblik og uigennemskuelige kriterier vil ikke længere kunne bruges som undskyldning for mangelfuld ESG-rapportering på tværs af ejendomsbranchen.

En række aktører som AKF, Balder Danmark, Danica Ejendomme, Deas, Thylander, Build (Institut for Byggeri, By og Miljø) og rådgivningsfirmaet Simiab præsenterer nu en gratis rapporteringsskabelon ved navn Real ESG – The Real Estate Reporting Framework.

Målet er, at den øgede transparens og sammenlignelighed vil være med til at skabe ”sund konkurrence om at reducere klimaaftrykket,” som det formuleres i en pressemeddelelse.

Christian Gjessing Bruun, ESG- og bæredygtighedschef hos AKF, fortæller, at ”en standardiseret ESG-rapportering er nøglen til at drive forandring i branchen.” 

”Med en fælles referenceramme kan vi øge gennemsigtigheden, sammenligne data og dele viden, hvilket kan lægge pres på os selv, men også på vores værdikæder og samarbejdspartnere i arbejdet mod en mere bæredygtig bygge- og ejendomsbranche,” siger Christian Gjessing Bruun i meddelelsen.

Kan gøre en stor forskel

Værktøjets primære målgruppe er i første omgang ejendomsejere, men ambitionen er, at projektet også bliver en integreret del af arbejdet med ESG hos udviklere, entreprenører og rådgivere.

”Vi skal reducere vores klimaaftryk og sikre en sund social udvikling. Derfor er vi nødt til at have ensartede metoder for at opgøre det. Vores aftryk som branche er stort, men når vi rykker os samlet, som i det her projekt, kan vi gøre en stor forskel”, lyder det fra Jonathan Leonardsen, bæredygtighedsansvarlig hos Balder Danmark.

Ifølge Christian Haaber Westergaard Nielsen, der har titel af director og head of ESG hos Thylander, vil ESG-data blot blive ”endnu vigtigere i fremtiden.” 

”Långivere, investorer og øvrige stakeholders har nemlig sunde, berettigede og ambitiøse forventninger til ejendomsbranchens ESG-data. Derfor er det også oplagt, at vi samarbejder om at udvikle en open source-rapporteringsskabelon, som hele branchen får glæde af, og som medvirker til at gøre ESG-data sammenlignelig,” forklarer Christian Haaber Westergaard Nielsen.

Med i projektet, der støttes af Realdania, er også kvartetten Danske Bank, Deloitte, Djøf Advokat og Realkredit Danmark.

Planen er, at første del af Real ESG – The Real Estate Reporting Framework finder vej ud til brugerne i begyndelsen af næste år gennem brancheforeningen Ejendomdanmark og videnscentret Molio

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også