Østre Landsret sendte i sidste uge en syngende lussing af sted mod Skattestyrelsen og Kammeradvokaten, der kører parløb i statens jagt på de udbyttemilliarder, Danmark er blevet frarøvet.

Som et central led i det omfattende sagskompleks forsøgte de danske myndigheder at indkassere 1,25 mia. kr. fra advokatfirmaet Bech-Bruun, men landsretten frifandt advokaterne for erstatningsansvar. Og dermed står Skattestyrelsen og Kammeradvokaten groggy tilbage.

De skal nu afgøre, om sagen skal ankes til Højesteret, men det bliver ifølge iagttagere langt fra en let beslutning, og dermed står ikke mindste Kammeradvokaten med nogle tunge overvejelser.

Flere forhold taler for, at dommen bliver anket.

Sagen mod Bech-Bruun blev anlagt, fordi Skattestyrelsen og Kammeradvokaten mener, at advokatfirmaet har medansvar for udbyttesvindlen. Det skyldes, at Bech-Bruun tilbage i 2014 rådgav North Channel Bank, der senere fik en bøde for fusk med udbytteskat.

Der er tale om en stort anlagt sag, hvor der er meget prestige på spil – ikke mindst for Kammeradvokaten, der har rådgivet myndighederne til at rejse sagen.

Hvis man uden videre sluger Østre Landsrets dom, kan det fremstå som om, at det var en fejl overhovedet at anlægge sagen, og den slags gør ondt på stoltheden hos statens foretrukne advokat.

Store summer på spil

Derudover er der tale om et anseeligt beløb, som pludselig går ud af regnestykket i forhold til udbytteskandalen.

Kammeradvokaten har tidligere vurderet, at det i samtlige sager om udbyttesvindel vil være muligt at kradse omkring 9 mia. kr. ind, mens udgifterne til retssager løber op i mindst 4 mia. kr.

Derfor fylder de 1,25 mia. kr., Bech-Bruun var sagsøgt for, en betydelig del af bundlinjen i udbyttesagerne, og der er altså gode økonomiske argumenter for at prøve chancen i Højesteret.

Samtidig er den politiske melding fra stort set samtlige partier, at Kammeradvokaten skal gøre alt for at straffe alle involverede i udbyttesagen – nærmest uden at skele til, om det giver økonomisk mening.

Det juridiske argument for at anke er, at der er tale om en unik sag, da ingen rådgivere før er blevet sagsøgt for så stort et beløb. Derfor kan Kammeradvokatens vurdering muligvis være, at sagen er så principiel, at landets højeste retsinstans skal på banen for en god ordens skyld.

Ankesag vil få blodet til at koge

På den modsatte side af Kammeradvokatens liste over fordele og ulemper ved at anke står først og fremmest Østre Landsrets dom.

De fleste iagttagere var på forhånd stensikre på, at dommen ville blive anket på stedet uanset udfaldet. Men de tre landsdommere kom med en overraskende klar afgørelse, og derfor kan det være svært at finde et juridiske argument for at gå videre med sagen.

Derudover bliver der hvisket i krogene i advokatbranchen om, at Kammeradvokaten har brugt sagen til at skade en af sine største konkurrenter.

Det er spekulationer, som Kammeradvokaten pure har afvist, men den klare dom fra Østre Landsret puster til konspirationerne om, at det hele bare er en udspekuleret plan for at komme foran i den hårde kamp i toppen af advokatbranchen.

Bech-Bruun har da også allerede slået fast, at sagen hele vejen igennem var ”grundløs”, og har opfordret til, at Skattestyrelsen for en second opinion fra et andet advokatfirma i forhold til, om dommen skal ankes.

Hvis Skattestyrelsen efter rådgivning fra Kammeradvokaten anker dommen – og måske endda ender med at tabe igen ved Højesteret – kan det få blodet til at koge yderligere hos konkurrenterne.