En ny politisk redningskrans til konkurstruede virksomheder kan ende med at skvulpe ensomt rundt på havoverfladen, mens de nødlidende selskaber går til bunds i det oprørte økonomiske farvand, samfundet er havnet i.

For anden gang på to år indfører Folketinget nye regler, der skal redde flere virksomheder, der ellers ville gå konkurs, via såkaldt rekonstruktion, hvor dele af forretningen for eksempel sælges fra.

Men sidste års regelændring har kun haft begrænset effekt i forhold til antallet af rekonstruktioner, og spørgsmålet er, om den nye lovgivning, der træder i kraft 17. juli, kommer til at gøre en nævneværdig forskel.

Blandt konkursadvokater er der, som AdvokatWatch skrev tidligere på ugen, delte meninger.

Med sidste års lovændring blev det blandt andet lettere at gennemføre en hurtig virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion.

Den mulighed er blevet brugt i nogen grad, lyder det fra advokaterne, men pilen har ikke for alvor rykket sig på området, hvor det de seneste år ifølge mediet Finans er under en pct. af konkurstruede virksomheder, der er blevet reddet af en rekonstruktion.

Virksomheder kan søge hjælp tidligere

Den nye lovpakke, der implementerer et EU-direktiv, betyder blandt andet, at virksomheder fremover kan indlede en rekonstruktion allerede, når sandsynligheden for insolvens kan anes i horisonten.

I dag kan virksomhederne først trække håndbremsen, når forretningen allerede er på vej ud over afgrunden, og der kan det ofte være for sent.

Danmark er blandt de sidste lande til at implementere EU-direktivet, der ifølge konkursadvokaterne har betydet flere rekonstruktioner i andre EU-lande.

Skeptikere frygter dog, at de nye regler gør det mere usikkert, om en rekonstruktion kan blive stemt igennem hos kreditorerne.

En øget usikkerhed kan potentielt få virksomheder til at tøve med at afprøve en rekonstruktion, og derfor er det langt fra sikkert, at redningskransen vil virke efter hensigten.

Flere konkurser på vej

Der kan ellers i stor udstrækning blive brug for hjælp til dele af erhvervslivet den kommende tid.

Diverse corona-støtteordninger og hjælpepakker har de seneste år holdt liv i danske virksomheder, der ellers for længst ville have mistet livet, druknet i et bjerg af ubetalte regninger.

Men det er slut nu. Og samtidig med, at den politiske livline er blevet hevet i land, trækker det op til alvorligt økonomisk uvejr.

Renterne stiger, aktiekurserne falder, og inflationen gør varer markant dyrere.

Det betyder blandt andet øget konkursfrygt i byggebranchen, hvor udgifterne ifølge brancheorganisationen SMVdanmark er steget 18 pct. over de seneste par år.