Efter et langt tilløb kan et politisk opgør med Kammeradvokaten ende med at snuble kort før målstregen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har siden 2020 lovet at se på statens indkøb af juridiske ydelser, som advokatfirmaet Poul Schmith i dag sidder tungt på via kammeradvokataftalen.

Statens regning til Kammeradvokaten er blevet mere end fordoblet over de seneste ti år, og derfor mener flere partier, at advokatforbruget skal ned.

Men siden de første løfter i 2020 er arbejdet med at spare på advokatregningen igen og igen blevet udsat – blandt andet på grund af corona – og nu kan et efterårsvalg sætte en effektiv stopper for planerne endnu engang.

Valg kan komme i vejen

Nicolai Wammen annoncerede ellers i maj, at regeringen nu er klar til at tage livtag med kammeradvokataftalen, og at han i forbindelse med et kommende finanslovsudspil vil komme med et forslag til, hvordan staten fremover skal få løst sine advokatopgaver.

Den plan ser dog nu noget usikker ud, efter De Radikale har krævet, at statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg.

Valgdatoen er endnu ikke sat, men det er virker usandsynligt, at det politiske arbejde med kammeradvokatordningen vil være afsluttet inden valget.

På den anden side af folketingsvalget venter en højest usikker parlamentarisk situation, hvor statens indkøb af juridiske ydelser næppe vil stå ret højt på dagsordenen.

Hvis det ender med et rødt flertal, er både De Radikale og SF i spil til at danne regering sammen med Socialdemokratiet.

SF har længe kæmpet for, at staten opsiger sin aftale med Poul Schmith for i stedet at løse flere juridiske opgaver selv. De Radikale har omvendt ikke været ret aktive i debatten, og selvom partiet er åben for at se på området, er det usikkert, om en S-R-SF-regeringen ville prioritere det.

Konservative vil vente

Nogenlunde lige så usikkert er det, hvis det ender med et blåt flertal. Venstre er sammen med SF det parti, der har den skarpeste modstand mod kammeradvokataftalen, og Venstre ser gerne, at man dropper aftalen med Poul Schmith for i stedet at sende advokatopgaverne i udbud blandt flere firmaer.

I blå blok er der dog langt fra enighed om det synspunkt, og De Konservative har meldt ud, at partiet vil afvente en undersøgelse, som Rigsrevisionen har igangsat af statens konsulentforbrug, og som ventes at være færdig i 2023.

Uanset valgets udfald tyder de fleste meningsmålinger på tæt løb, hvilket kan betyde lange politiske forhandlinger, før en regering er på plads. Og det kan meget vel ende med, at et eventuelt opgør med kammeradvokataftalen tidligst bliver skudt i gang næste år.

Dermed kan partnerne hos Poul Schmith, der er landets største advokatfirma målt på antallet af jurister, endnu engang tørre sveden af panden og se frem til en betydelig indtægt fra staten – i hvert fald noget tid endnu.

I 2021 steg statens årlige forbrug af Kammeradvokaten til 608 mio. kr. Dertil kommer et ukendt beløb, som Kammeradvokaten får ind via statslige selskaber og som fast kurator for Gældsstyrelsen.