Medie: Kapitalfond forhandler om salg af tabsgivende servicekoncern

Alliance+ kan snart komme på nye hænder, efter at ejeren, kapitalfonden Polaris, har indledt forhandlinger med en potentiel køber af den trængte facility service-koncern, som indtil sidste år havde Kirk Kapital i ejerkredsen.
Alliance+ står for blandt andet kantinedrift, rengøring og bygningsservice hos en lang række virksomheder. | Foto: Pexels
Alliance+ står for blandt andet kantinedrift, rengøring og bygningsservice hos en lang række virksomheder. | Foto: Pexels

13 år efter at Polaris købte Alliance+, er kapitalfonden nu tæt på at skille sig af med den økonomisk pressede facility service-koncern. Det skriver Insidebusiness, der erfarer, at Polaris har indledt konkrete forhandlinger med en potentiel og endnu unavngiven køber, der angiveligt selv har henvendt sig.

Den svenske storbank SEB har ifølge mediet et tilgodehavende på mere end 200 mio. kr. i klemme hos Alliance+, hvorfor banken også er en central brik i forhandlingerne. Ingen af parterne har ønsket at kommentere sagen.

Sammen med Det Danske Madhus er Alliance+ den sidste tilbageværende investering i Polaris’ tredje fond.

Tilbage i efteråret solgte Kirk Kapital sin ejerandel i Alliance+ tilbage til Polaris, som i første omgang havde budt Lego-arvingerne indenfor som minoritetsaktionær i 2014. Dengang erkendte Kirk Kapital-topchef Kim Gulstad, at ”den underliggende finansielle udvikling i Alliance+ ikke har været som forventet.”

Så sent som i februar meldte Alliance+ ud, at koncernen trak sig fra det svenske marked og solgte sit datterselskab på den anden side af Øresund til det tyske investeringsselskab Mutares, efter at virksomheden under covid-19-pandemien havde kørt med tocifrede millionunderskud. Kapitalen fra salget blev i første omgang brugt på at nedbringe gælden.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også