Plakatvirksomhed er blevet solgt

Selskab, der har haft Jesper Buch og Jan Lehrmann ombord som investorer, er blevet solgt, skriver Finans.
Stiftere af Dialægt, Nikolaj Lykke Viborg og Andreas Helbo. | Foto: Casper Dalhoff/JPA
Stiftere af Dialægt, Nikolaj Lykke Viborg og Andreas Helbo. | Foto: Casper Dalhoff/JPA

Plakatvirksomheden Dialægt/Citatplakat er blevet solgt til selskabet Novictus for et ukendt millionbeløb, skriver Finans.

Dialægt/Citatplakat var oprindeligt to selskaber, men de fusionerede i 2020, efter at Jesper Buch og Jan Lehrmann investerede i Citatplakat i DR-programmet ’Løvens Hule’ med den betingelse, at selskabet skulle lægges sammen med Dialægt.

Nu er alle stiftere og investorer ude af selskabet, og parterne bekræfter over for Finans, at det skyldes et salg af virksomheden.

De vil ikke afsløre salgsprisen af plakatvirksomheden, men Jesper Buch siger til Finans, at det ifølge ham er en ”lille handel”.

Da Dialægt/Citatplakat præsenterede 2021-regnskab tidligere på sommeren, var resultaterne under forventningerne.

Bruttofortjenesten landede på 4,48 mio. kr., mens bundlinjen var et minus på 1,23 mio. kr.

”Det er jo ikke efter de forventninger, vi havde, da vi gik ind i året,” sagde medstifter Nikolaj Lykke Viborg til DetailWatch i forbindelse med regnskabet.

”Vores udfordring i 2020 og især i 2021 har været coronanedlukninger, der har præget regnskabet meget.”

Bundlinjen går i minus for plakatvirksomhed med løve-investorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også