Chr. Hansens topchef om fusion: "Vi var ikke opsøgende men blev kontaktet af Novozymes"

Adm. direktør Muricio Graber sætter nu ord på kæmpefusionen mellem de to danske børsnoterede ingrediensselskaber Chr. Hansen og Novozymes. 
Adm. direktør Muricio Graber, Chr. Hansen. | Foto: Chr. Hansen
Adm. direktør Muricio Graber, Chr. Hansen. | Foto: Chr. Hansen
MARKETWIRE

Den 12. december sidste år blev det meldt ud, at det 149 år gamle ingrediensselskab Chr. Hansen havde fået nye ejer - enzymspecialisten Novozymes - og at et nyt navn og en ny topledelse var på vej.

Men topchef Mauricio Graber sidder fortsat for bordenden i Chr. Hansen, indtil fusionen formelt er blevet gransket og godkendt af myndighederne i slutningen af 2023 eller starten af 2024.

”Jeg har været meget tydelig med at sige, at det nye selskab vil blive ledet af direktøren og finansdirektøren i Novozymes. Jeg vil forhåbentlig være med til at færdiggøre fusionen - og når det er sket, vil jeg træde tilbage,” siger Mauricio Graber i et interview med nyhedsbureauet MarketWire.

”Jeg bliver 60 år til marts. Jeg har haft en lang og succesfuld karriere, så jeg kan lade mig pensionere. Men jeg har en masse energi og planer om, hvad jeg skal lave i fremtiden,” siger han.

Ikke kun topchefens hverdag står til at blive anderledes efter Novozymes’ opkøb. Også de ansatte ser frem til en stor sammenlægning af to danske globale spillere på enzym- og ingrediensområdet. Begge selskabers aktier indgår i det danske elite-indeks C25.

”Nyheden blev faktisk rigtigt godt modtaget af vores ansatte. Jeg tror, at de ser en naturlig transition i den næste fase med at skabe et dansk baseret globalt selskab, der er i stand til at adressere al behovet for biologiske løsninger i en mere bæredygtig verden og bidrage med at udvikle løsninger, der er i stand til at brødføde en befolkning i fremtiden på 10 mia. mennesker,” siger Chr. Hansens chef og fortsætter:

”Men det skaber naturligvis også en vis usikkerhed: Har jeg et job, hvilken fremtid har jeg. Men der er også mange, der er utroligt motiverede af den historiske mulighed for at være en del af dette nye selskab.”

Det var Novozymes, der tog det første skidt mod en fusion - eller et opkøb, som det reelt var.

”Jeg synes, vi har været meget klare fra starten. Vi blev kontaktet af Novozymes med et forslag om fusion,” forklarer Mauricio Graber.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også