Danish Agro køber konkurrent ud og bliver eneejer af fødevareselskab

Grovvarekoncernen Danish Agro har købt Vestjyllands Andel ud af fødevareselskabet Dava Foods’ ejerkreds. Til gengæld får konkurrenten en ejerandel i gødningsproducenten Dangødning.
Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro. | Foto: Joachim Ladefoged
Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro. | Foto: Joachim Ladefoged

I 15 år har Danish Agro og Vestjyllands Andel sammen ejet fødevareselskabet Dava Foods, men nu er det slut.

Danish Agro køber således sin konkurrentens andel på 22,3 pct. og sætter sigsom eneejer af fødevareselskabet. Det skriver grovvarekoncernen i en pressemeddelelse.

”Med købet sikrer vi en forenkling i ejerstrukturen og dermed en bedre mulighed for at udnytte synergierne DAVA Foods og Danish Agro imellem. Vi tror på, det vil øge mulighederne for vækst og herunder udvikling af plantebaserede fødevarer produceret af de danske landmænd,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro og bestyrelsesformand i DAVA Foods Holding, i meddelelsen.

Som en del af aftalen får Vestjyllands Andel en ejerandel på fem pct. i Dangødning, der allerede har grovvareselskaberne DLG, Brdr. Ewers og Danish Agro i ejerkredsen.

”Aktiehandlerne er en win-win. Vi har længe haft et ønske om at få ejerskab i DanGødning, og da vi hos Vestjyllands Andel ikke har fjerkræfoder, ligger DAVA Foods bedre til Danish Agro,” begrunder Vestjyllands Andels adm. direktør Steen Bitsch.

Samtidig træder Steen Bitsch og grovvareselskabets formand Alex Ostersen ud af Dava Foods’ bestyrelse. Det nye ejerskab kommer ikke til at have betydning for fødevareselskabet rent ledelsesmæssigt.

De to grovvarekoncerner har dog ikke kappet alle bånd til hinanden. De har fælles ejerskab i selskaber så som Vilomix, DV International Holding og en række indkøbsselskaber i Danmark, som vil fortsætte uforandret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også