Ikea køber Danmarks næststørste logistikcenter for milliardbeløb

Ikea køber logistikcenter vest for København, som den svenske møbelkoncern lejede sig ind i sidste år. ”Vi oplever en ændret adfærd hos vores kunder,” lyder det fra møbelgiganten.
I efteråret 2022 flyttede IKEA ind i logistikcentret CDC København i Hedehusene, der med sine 133.000 kvm er Danmarks næststørste logistikcenter. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
I efteråret 2022 flyttede IKEA ind i logistikcentret CDC København i Hedehusene, der med sine 133.000 kvm er Danmarks næststørste logistikcenter. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Ikea køber gennem selskabet Ingka Investments et 133.000 kvm stort logistikcenter i Hedehusene vest for hovedstaden for ”et milliardbeløb”.

Der er tale om Danmarks næststørste logistikcenter, skriver den svenske møbelkoncern i en pressemeddelse.

Ikea flyttede så sent som i efteråret ind i logistikcentret CDC København, hvor man lejer sig ind i en mindre del af ejendommen. Ud over at servicere Ikeas varehuse på det danske marked, håndterer lagerfaciliteterne årligt mere end 250.000 ordrer til kunderne i Danmark.

”Vi oplever en ændret adfærd hos vores kunder, der stiller krav til øget tilgængelighed, mere fleksibilitet og hurtigere levering,” siger Peter Langskov, der har titel af country customer fulfilment manager hos Ikea Danmark, i meddelelsen.

”Hos Ikea Danmark har vi en ambition om, at vi skal være tilgængelige for vores kunder og møde dem, hvor de er. Med CDC København tager vi et stort skridt mod dette og optimerer vores logistiske setup, så vi i fremtiden kan give kunderne endnu flere muligheder for at handle hos Ikea, når og hvor de vil og stadig få den gode Ikea-oplevelse, der bygger på convenience.”

Denne sommer åbner Ikea efter to års byggeri sit nye cityvarehus på knap 20.000 kvm ved Dybølsbro i København.

”Vores logistiske setup er hele rygraden i vores bestræbelser på at kunne servicere kunderne nu og i fremtiden. Åbningen af vores nye varehus i København vil desuden betyde, at vi får behov for at kunne øge vores volumen og inkorporere flere automatiseringsløsninger, så vi sikrer en effektiv og fleksibel servicering af kunderne,” lyder det fra Peter Langskov.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også